Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande
Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Nordisk Forlag
Sider: 302
UDK: 689
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
B OG IN DBIN DIN G I HJEMMET.
Af CLINNY DREYER.
Som Hjemmesyssel betragtet er Bogbinderiet en af de fornøjeligste
og mest lønnende Beskæftigelser, man kan vælge.
Først og fremmest har det den store Fordel at være et renligt Ar-
bejde, som hverken medfører Uorden eller Uhygge og derfor i sær-
lig Grad egner sig til Udførelse indenfor Hjemmets fire Vægge. Der-
næst er de Materialer, man anvender — Pap, Papir, Shirting o. s. v.
— saa overordentlig billige, at Udgifterne hertil spiller en ganske
forsvindende Rolle. Og endelig er det langtfra nogen vanskelig Op-
gave at indbinde en Bog. Det gælder blot om at tilegne sig en
Række Haandgreb, der som Regel læres i Løbet af et Par Uger,
samt om at udføre hver enkelt lille Bevægelse med yderste Omhu
og Akkuratesse, thi herpaa beror i Virkeligheden hele Resultatet.
Foruden at være billigt og let at lære, er Bogbinderiet tillige en
underholdende Syssel. Selve Arbejdet er rigt paa Afveksling og
virker aldrig trættende, selv om man beskæftiger sig flere Timer
daglig dermed. Og hvad der fremfor alt bidrager til at holde Ly-
sten og Interessen vedlige, er de mange nydelige Indbindingsstoffer,
som nu om Stunder staar til ens Raadighed. Med hver ny Bog,
der paabegyndes, faar man Lejlighed til at lægge sin Smag og Op-
findsomhed for Dagen ved Valget af Papirsorter med smukke og
stilfulde Mønstre eller Shirtingsomslag i fine og sjældne Farver.
Hvis Indbindingen skal blive køn og holdbar, maa man sørge
for at have paalidelige
REDSKABER.
De vigtigste af disse er: Heftelade, Bogpresse, nogle glathøvlede
Pressebrætter af forskellig Størrelse, en Papkniv med stiv Klinge
og en retvinklet Staallineal.
Haandværk i Hjemmet 1