En Dansk Industrislægt Gennem Hundrede Aar
1811 - 2. SEPTEMBER - 1911

for at fastslaa den Sejr, han havde vun- den. I det følgende Aar — 1889 — havde Frankrig til Hensigt at fejre Hundredaars- mindet om den store Revolution ved en Verdensudstilling i Paris. Tanken vakte ringe Sympathi ved det danske Hof, hvor man antagelig saa’ en Fare for den mo- narkiske Idé i denne Jubelfest. I Indu- striforeningen, hvis ledende Mænd i den forløbne Sommer flittigt havde badet sig i Magtens og Naadens Straaler, og som dengang navigeredes stærkt i Retning af Hofmarskallatet, kjendte man den Stem- ning, som raadede om dette Anliggende paa højere Steder. Det ansaas derfor for at være blot en Formsag, da Foreningen i Efteraaret 1888 indvarslede til et Dis- kussionsmøde om Danmarks Deltagelse i Udstillingen. Her meddeltes det, at In- dustriforeningen som saadan og dens sce- nevante Arrangører ikke kunde paalage sig nogetsomhelst Arbejde for at løse Op- gaven, og herefter saa det hele ret haab- løst ud. Saa bad Carl Jacobsen om Ordet. Han er i en vis Forstand veltalende. Selv om det hyppigt hænder ham at støde sine Tilhørere ved uoverlagte og altfor kraftige Udtalelser, ejer han den Overbevisningens Fylde og Varme, der i en stor Forsam- ling er en Talers fornemste Pryd. Ved dette Møde fængede og tændte i hvert Tilfælde hans Ord. Paa Trods af lunken Tilslutning og skjult Modstand lykkedes det samme Aften at faa konstitueret en Komité, som under hans Ledelse forbe- redte og senere paa værdig Vis gjennem- førte den danske Udstilling. Og nu Jacobsens Forhold til den Livs- magt, man med et almindeligt Udtryk betegner som Alteret. Enhver, selv om han staar udenfor Folkekirken, kan vel uden at vække Anstød udtale, at denne ikke ejer en trofastere Søn, end Carl Ja- cobsen. Her er en Kollision vanskeligere at tænke sig; det skulde da netop være, at Jacobsen havde faaetLyst til mod Gejst- lighedens Ønske at pryde en Kirkes Ydre efter sin Smag. For i saa Fald: gik alle Bisper frem paa Rad i deres Magt og Vælde, han vilde dog blive ved sit: I alle Spørgsmaal, paa hvilke han tiltror sig For- stand, er Carl Jacobsen nemlig helst sin egen Erkebisp, Ministerium, Rigsdag og det hele. * * * Et af de Billeder, som ledsager denne Artikel, er taget en Dag i det gamle Glyp- totek ved Jacobsens Bolig. 2 Billedhug- gere, Vilh. Bissen og Brandstrup, model- lere Buster af ham, og samtidigt maler Jul. Poulsen hans Portræt, som nu findes i Kunstindustrimusæet. Enhver af disse Kunstnere har uden Tvivl ydet deres Bed- ste for at give deres Værk en karakteri- stisk Lighed. Men da deres Arbejder stod færdige, gav de dog et højst forskjelligt Billede af Carl Jacobsen. Thi ingen kan fæstne i Leret eller paa Lærredet alle Træk hos den, som skal genfremstilles. Endnu vanskeligere er Opgaven for den, som søger at fastholde paa Papiret sine Indtryk af en Mand, selv om han tror at kjende ham og holder af ham. Lys og Skygge er Maleren mere Herre over at for- dele; de skarpe Kanter pousseres lettere bort af Modellørens Haand. Kan hænde, at det dog er lykkedes i denne Skitse at give et og andet, der ligner den ejendom- melige og frem trædende Personlighed, som her har staaet Model. - ■-—ymT--— ■Jl