En Dansk Industrislægt Gennem Hundrede Aar
1811 - 2. SEPTEMBER - 1911

nen til at føje sin Mening ind under an- dres, til at forstaa, at det parlamentariske Liv fordrer saare megen Resignation af de enkelte, at det er en Brydning af Livs- syn, et Spil om Interesser, hvor man ikke træder haardt eller raaber højt. Men til at liste og hviske egner Carl Jacobsen sig Det vil vistnok virke overraskende paa Carl Jacobsen at se sig betegnet som re- volutionær af Temperament, han, der i den moderne, sociale Strid staar i Pagt med alle samfundsbærende Magter. Og dog forholder det sig saaledes: Autoritet,Trone og Alter er for ham dyrebare Støtter for Dr. Carl Jacobsen staar Model. nu engang ikke. Der er i denne Mands Karaktér en Urkraft, i hans Opfattelse af Forhold og Personer en Ensidighed, som kan virke enten tiltalende eller frastødende alt eftersom man selv er anlagt. Men disse Egenskaber sætter ham ud af Stand til at slaa Flok og Følge med den store Mængde. Det kan være baade berigende og oplivende at møde saadanne selvstæn- dige Naturer, dog — det vedtagne Tal- system kan ikke rumme for mange af dem paa éngang; blot en 4—5 Stykker vilde sprænge det ærværdige, gamle Du- sin i Stumper og Stykker. det Samfund, vi lever i; men kun forsaa- vidt som de bærer oppe, hvad han ønsker. I modsat Fald kan han nok finde paa at flytte dem lidt. Hvordan gik det ikke i 1888, da han havde sat sig i Hovedet, at der skulde finde en Opvisning Sted af udenlandsk Kunst paa den københavnske Udstilling, som dengang afholdtes. Da hans Planer mødte Modstand i ledende, akademiske Kredse, rejste han sin egen Bygning ligeoverfor den egentlige Udstil- ling, fyldte den med fremragende, franske Kunstværker og trillede i Extratog en Skare berømte, franske Kunstnere herop — 23 —