Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

6 INDLEDNING Aar. De enkelte Egnes Udseende, Jordens Dyrkning, Redska- berne, der brugtes, Kreaturerne, som holdtes, Landbrugets øko- nomiske Udbytte, den store Bondebefolknings Udvikling m. m., det var alt saa vidt forskellig fra, hvad det er nu, at der egentlig kun er den Lighed tilbage, at det er den samme Himmel, som hvælver sig over Menneskenes Færden, at det er den samme Jord og det samme Land, som dyrkes. Hvad der nu karakteriserer det danske Bondeland, er de mange Gaarde og Huse, der ligger spredte i Landskabet.' Den Gang var det anderledes. Ved det 18. Aarhundredes Midte, før Udskiftningen fandt Sted, var der forholdsvis kun faa Eneste- gaarde. Flertallet af et Sogns Beboere fandtes i de tæt sammen- byggede Landsbyer, hvis Gaarde laa Side om Side omkring Stævnet eller Kirken, kun omgivne af Haver og mindre Stykker Jord, de saakaldte Tofter. I Landsbyen var Smeden og Mølleren ene om at repræsentere de industrielle Erhverv og Præsten og Skolelæreren de immaterielle. Uden for Byen laa Markerne, nærmest de bedste og fjærnest de slettest behandlede. Længst borte strakte de ofte milevide Overdrev sig, med eller, uden Skov og Krat, uopdyrkede og henlagte til bestandig Græsning. Moser, Kær og Krat bredte sig frodig, af Gærder og Hegn var der kun lidt, men desto mere af Sten paa Markerne. Den Klage- sang, som alt var begyndt i det 14. Aarhundrede, at man havde Jord og Gaarde, men manglede Folk til at dyrke dem, vedvarede stadig. I Aaret 1769 udgjorde Landbefolkningen i det egentlige Kongerige kun ca. 639,000, medens den nu er mellem 2 og 3 Gange saa stor. Børnefødslerne var færre, men Børnedødelig- heden større end nu, saa Folkemængden stod næsten stille. Der var derfor rigeligt med »øde Gaarde«, thi der var for faa Mennesker til at besætte dem, og først Landboreformerne for- andrede dette Forhold. Kun omtrent 4 Mill. Tdr. Ld. benyttedes til Landbrug mod over 5% Mill. Tdr. Ld. i 1912. I det 18. Aar- hundredes Slutning havde Jylland omtrent 1,200,000 Tdr. Ld. Hede eller omtrent dobbelt saa meget som 100 Aar senere. Ikke blot Bebyggelsen og de øde Gaarde, Overdrevene og Udmarkerne, de mange Søer, Kær og Moser, men ogsaa Skoven bidrog til at give Landskabet en anden Karakter end nu.