Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

102 UDSKIFTNINGEN opgaver, t. Eks. en Afhandling »om en Gaards Udflytning paa skarpe og sandige Jorder samt Maaden at dyrke og dueliggjøre dem paa«. Det Skrift, som fik størst Betydning og kom til at gøre overordentlig Gavn, var Hans Jørg. Chr. Høegh’s »Veiledning for en Bonde, som har faaet sine Jorder udskiftede af Fælled- skab«. Høegh, en Broder til Ove Høegh-Guldberg og Sogne- præst i Gentofte, hørte til den store Kreds af Præster, der be- skæftigede sig med landøkonomiske Spørgsmaal og fremsatte en Mængde »patriotiske Forslag« vedrørende Landbruget. Sel- skabet havde 1778 paa Rentekamrets Opfordring udsat en »kongelig Præmie« for den bedste Afhandling om et Jordbrugs Indretning i Henseende til Markernes Inddeling og Afveksling med Sædarter, Høavl, Græsning m. v. Først 1794 indsendte Høegh sin Besvarelse, og uagtet den var indleveret »uden Hen- sigt til nogen af de udsatte Præmier« og overskred Rammerne for Opgaven, besluttede Selskabet at tilkende Forfatteren den første Guldmedalje, da det »ansaae Skriftet for et af de beste og almeennyttigste, det nogensinde havde havt Lejlighed til at udbrede«. Bogen udkom 1794 til en meget lav Pris og optoges 3 Aar efter, gennemset og udvidet, i Selskabets Skrifter (5. B.). Efter Forordningen af 15. Juni 1792 gik, som nævnt, Udskift- ningen for sig med rivende Hast, Bogen kom altsaa i rette Tid og blev med dens mange gode og udførlige Raad og Vejledninger til stor Nytte. Den gav ikke blot Anvisning paa, hvorledes Bonden skulde modtage en udskiftet Lod og indhegne den, men ogsaa Regler for Engenes, Kornarealernes og Sædekornets rette Behandling, for Kløveravl, Røgt og Pleje af Heste, »Fæe- kreature og smaa Kreature«, for de nye Husmandslodders Ind- deling og Dyrkning, for Bondehavens Pasning, Husgerning m. m. Bogen, »bestemt for meenig Mand paa Landet«, var skre- ven saaledes, at den var let forstaaelig og vistnok tiltalende for denne, thi den henvendte sig direkte til ham paa en stærkt personlig, indtrængende, næsten faderlig Maade, og fra først til sidst var den præget af en levende Kærlighed til »den af alle Stænder endnu meest ufordærvede Stand«, Bondestanden.