Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

UDSKIFTNINGEN 103 Skriftet, der blev oversat paa Tysk og Svensk, udkom i 3 Oplag og benyttedes langt ind i det 19. Aarhundrede. Fra Aaret 1782 fik Selskabet, hvad der senere vil blive omtalt, i den officielle Almanak overladt den Plads, som hidtil havde været optaget af »Morgen- og Aften-Bønner og Psalmer«, til økonomiske Afhandlinger »Bonden i Særdeleshed til Oplys- ning og Nytte«. Den første Artikel, Selskabet lod offentliggøre, behandlede Fordelene ved Fællesskabets Ophævelse, og senere Afhandlinger kom ogsaa ind paa Udskiftningen. Det hed bl. a. i den første Artikel: Som næsten ingen af de Raad, hvilke Selskabet agter at give Landalmuen, kan nyttes og iværksættes uden Fælledskabets Op- hævelse, saa maae man begynde med at anbefale denne vigtige Sag. Man tvivler ikke, at jo de vigtige Fordele, som dermed ere forbundne, vilde blive meer og meer indseete og erkiendte ved de mange Exempler, man derpaa dagligen seer paa saa mange Steder og i adskillige Provindser her i Riget. De faa Hindringer og Uleiligheder, som i Begyndelsen møde dem, der gaae ud af Fælledskab, vilde fuldkommen overveies af de mange Fordele, som enten strax eller om føie Tid erholdes ved Afgrødens For- øgning saavel paa Ageren som paa Engbunden, ved Græsningens Forbedring, ved Agerbrugets Nemhed og Bestridelse med færre Folk og Heste formedelst Jordernes Nærhed ved Gaarden m. v. Den lille, uanselige, daarlig trykte, men meget billige Alma- nak naaede sikkert ud blandt Landets Bondebefolkning i langt højere Grad end noget andet Skrift. Den Gang bragte jo ikke Aviser og Breve Bondebefolkningen Besked om Livet, som det rørte sig udenfor Sognegrænsen, og det var derfor en lykkelig undfanget og paa heldig Maade gennemført Tanke, da Sel- skabet gennem Almanaken søgte at faa Bønderne i Tale. Dets Vejledninger og Raad kom derved ud til disse og bidrog til nyttig Kundskabs Udbredelse, til Fjærnelse af gamle Fordomme og blandt disse ogsaa Uviljen mod Fællesskabets Ophævelse. Som bekendt blev Udskiftningen ikke alle Vegne godt ud- ført, men herpaa kunde der senere raades Bod. Det væsentlige var, at de Goder, den medførte, var af uberegnelig Betydning. Den beredte Overgangen fra Middelalderens Fællesskab til Nutidens Ejendomsformer og selvstændige Produktion, den