Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
UDSKIFTNINGEN
103
Skriftet, der blev oversat paa Tysk og Svensk, udkom i 3 Oplag
og benyttedes langt ind i det 19. Aarhundrede.
Fra Aaret 1782 fik Selskabet, hvad der senere vil blive
omtalt, i den officielle Almanak overladt den Plads, som hidtil
havde været optaget af »Morgen- og Aften-Bønner og Psalmer«,
til økonomiske Afhandlinger »Bonden i Særdeleshed til Oplys-
ning og Nytte«. Den første Artikel, Selskabet lod offentliggøre,
behandlede Fordelene ved Fællesskabets Ophævelse, og senere
Afhandlinger kom ogsaa ind paa Udskiftningen. Det hed bl. a.
i den første Artikel:
Som næsten ingen af de Raad, hvilke Selskabet agter at give
Landalmuen, kan nyttes og iværksættes uden Fælledskabets Op-
hævelse, saa maae man begynde med at anbefale denne vigtige
Sag. Man tvivler ikke, at jo de vigtige Fordele, som dermed ere
forbundne, vilde blive meer og meer indseete og erkiendte ved
de mange Exempler, man derpaa dagligen seer paa saa mange
Steder og i adskillige Provindser her i Riget. De faa Hindringer
og Uleiligheder, som i Begyndelsen møde dem, der gaae ud af
Fælledskab, vilde fuldkommen overveies af de mange Fordele,
som enten strax eller om føie Tid erholdes ved Afgrødens For-
øgning saavel paa Ageren som paa Engbunden, ved Græsningens
Forbedring, ved Agerbrugets Nemhed og Bestridelse med færre
Folk og Heste formedelst Jordernes Nærhed ved Gaarden m. v.
Den lille, uanselige, daarlig trykte, men meget billige Alma-
nak naaede sikkert ud blandt Landets Bondebefolkning i langt
højere Grad end noget andet Skrift. Den Gang bragte jo ikke
Aviser og Breve Bondebefolkningen Besked om Livet, som det
rørte sig udenfor Sognegrænsen, og det var derfor en lykkelig
undfanget og paa heldig Maade gennemført Tanke, da Sel-
skabet gennem Almanaken søgte at faa Bønderne i Tale. Dets
Vejledninger og Raad kom derved ud til disse og bidrog til
nyttig Kundskabs Udbredelse, til Fjærnelse af gamle Fordomme
og blandt disse ogsaa Uviljen mod Fællesskabets Ophævelse.
Som bekendt blev Udskiftningen ikke alle Vegne godt ud-
ført, men herpaa kunde der senere raades Bod. Det væsentlige
var, at de Goder, den medførte, var af uberegnelig Betydning.
Den beredte Overgangen fra Middelalderens Fællesskab til
Nutidens Ejendomsformer og selvstændige Produktion, den