Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

Forfatter: H. Hertel

År: 1920

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 426

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 456 Forrige Næste
104 UDSKIFTRINGEN ____________________ aabnede Vejen for nye og bedre Driftssystemer, for en udvidet og bedre Opdyrkning af Landet, et bedre Kreaturhold o. s. v. I Arbejdet for Fællesskabets Ophævelse deltog altsaa Land- husholdningsselskabet med de til dets Raadighed staaende Midler og paa en Maade, der i høj Grad vandt Datidens Paa- skønnelse. HEGNING. En af Fællesskabets uheldige Følger var, at Hegn omkring Markerne var sjældne og paa mange Egne helt ukendte, thi ingen kunde paa egen Haand indhegne sin Jord og skaffe sig Markfred. Det var allerede meget, naar en By havde sine Fælles- jorder adskilte fra andre Byers ved Hegn — hyppigst fandtes saadanne paa Fyn de fleste Steder nøjedes man med »Skel«, der dels var naturlige som Bække, Moradser o. lign., dels satte af Menneskehaand som Skelssten og Skelspæle, eller man nøj- edes med at lade en grøn Agerfure henligge upløjet. Men selv- følgelig sikrede dette hverken Markfreden mod . Kreaturerne eller Markernes rette Grænser, naar Skellene forfaldt eller helt forsvandt. Dette kunde da give Anledning til evindelige Trætter, Ufred og Processer. I mange af de gamle Landsbylove og Byskraaer fandtes vel Regler for Opsætning og Vedligeholdelse af Hegn om By- marken, men om de enkelte Lodder sattes intet, og gennem- gaaende stillede Landbefolkningen sig uvillig til Hegning, da den frygtede det dermed forbundne Arbejde. Derimod havde de ledende Mænd Blikket aabent for dens Betydning og søgte i den sidste Halvdel af det 18. Aarhundrede og i Begyndelsen af det 19. at opmuntre til Hegnsætning. De tidligere nævnte Forordninger, som udkom i Aarene 1758—61 og senere udfyldtes af Forordningen af 1769, gik ikke blot ud paa at fjærne Fælles- skabets værste Sider, men gav ogsaa enhver Ret til at indhegne sin paa et Sted liggende Jord, og den i 1786 oprettede Kredit- kasse gav Laan til alle Grundforbedringer, saaledes Stenrydning og Stengærders Opførelse. Som bekendt var Fællesdriften mest udbredt paa Øerne,