Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

8 INDLEDNING Tøbrud eller langvarige Regnskyl ofte ufarbare, og for dog at komme frem lavede man simpelthen et andet Spor paa Marken, og blev ogsaa dette bundløst et tredje eller fjerde. Først 1763 begyndte man med Chausseeanlæg, d. v. s. Stenveje belagte med harpet Grus, og der blev planlagt et Vejanlæg paa 200—300 Mile, men endnu 50 Aar senere var kun 35 Mile færdige, hoved- sagelig paa Sjælland.*) Den fortrinlige Vejforordning af 13. December 1793, som lagde Hovedplanen for Vejanlæg i Danmark, vidner paa flere Steder om, hvor slette Vejene var; det hedder saaledes i dens §§ 4 og 5, at 1 å 2 Aar skal anvendes »til at sætte de gamle Veje i nogenledes fremkommelig Stand«, og at Hoved- landevejen som Regel skal være »Stenveje, belagte med harpet Grus«, men dette kan »paa en Del Steder taale Undtagelser«, idet man foreløbig kan nøjes med at indgrøfte den og paaføre Grus eller Sand, hvor saadant haves. Med en anden vigtig Betingelse for Samkvemmet, Post- besørgelsen, var det ogsaa saare smaat bevendt. Naar midtages Helsingør og de faa Steder paa Sjælland, til og fra hvilke der til- fældigvis gik private Dagvogne, kunde der kun 2 Gange om Ugen sendes Breve fra København til det øvrige Monarki. Pakkepost forsendtes kun een Gang ugentlig paa Hovedruterne og de vigtigste Sideruter i Kongeriget, men til alle afsides lig- gende Byer, navnlig i Jylland, kun hver fjortende Dag eller hver Maaned — ja, til Lemvig endog blot 4 Gange om Aaret. Personer kunde kun rejse med Pakkeposten, naar de da ikke privat kunde sørge for deres Befordring. De daarlige Samfærdselsforhold medførte sammen med Stavnsbaandet og andre Forhold, at Sognets Beboere som Regel dannede en lille Verden for sig, hvor man fødtes, giftede sig og døde. Som nævnt laa Boligerne oftest i tæt sammenbyggede Landsbyer, der som bekendt skrev sig fra ældgammel Tid og passede til Dyrkningsmaaden samt skabte Sikkerhed mod Rans- mænd, vilde Dyrs Angreb, Oversvømmelser og i mangfoldige af Livets Forhold. Paa den sjællandske Øgruppe var Bønder- gaardene gennemgaaende saare tarvelige, lave, smalle og skæve, ♦) De først anlagte Chausseer var Vejene fra København til Fredensborg og til Roskilde.