Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

Forfatter: H. Hertel

År: 1920

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 426

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 456 Forrige Næste
136 PLANTEAVLEN Spørgsmaalet om at bruge Erstatningsmidler for Rug laa derfor naturlig for, og 1805 nedsatte Selskabet et Udvalg til at undersøge Fordelagtigheden af at blande Mel af Kartofler med Rugmel til Brød. Udvalget — der bestod af Fattigvæsenets Direktør Schlegel, Borgmester, Dr. med. Bang, Kommers- Assessor Rafn,Toldinspektør Muus og Borgmester Hayssen — foretog Forsøg i det kgl. Brændevinsbrænderi i København og ved Stadens Fattigvæsen og afgav i 1806 en udførlig Beretning, som oflentliggjordes. Selskabet sammenfattede Forsøgsresultatet i følgende Ord: »Man ser deraf (o: af Forsøgene), at Brødet er velsmagende og holder sig meget længere frisk end blot Rugbrød; at Prisen, naar der bruges halv Vægt af Kartoffelmoos til halv Vægt af Rugmel, hvilket synes at være det rigtige Forhold, ikkun bliver lidt mindre end for Brød af reent Rugmel, saalænge Kartoflerne ikke kunne købes til ringere Pris end 9 Mark (= 3 Kr.) for Tøn- den og Rugmelets Pris overstiger 7 Rdlr. for Tønden. Men at Blandingen, om den end ikke medførte nogen betydelig Lettelse i Brødets Pris, dog altid bør anbefales Landmanden i Hen- seende til hans Jorders Forbedring ved Kartoffelavlens større Drift, der maa ansees som et Middel til omsider at anvende ikkun Hvede til Brød«. Rug- og Kartoffelbrødet var imidlertid udrøjt, og der skulde en langt større Mængde til end af Rug- brødet for at mætte Folk. Paa Selskabets Anmodning anstillede Professor Viborg og Kommer^eassessor Rafn nogle Forsøg med Bens Anvendelse til Menneskeføde. Beretningen herom blev 1805 offentliggjort af Selskabet, der lod forfærdige nogle til Benknusning anvendelige Maskiner, som det tilstillede det københavnske Fattigvæsen. Selskabet ofrede ikke saa lidt paa at gøre Offentligheden be- kendt med Bens Anvendelighed til Føde, men sluttelig havnede det i den Anskuelse, at man kun kunde vente at se dette Lev- nedsmiddel anvendt ved Skibsproviantering, i Arbejdshuse og offentlige Anstalter. Det lod nu tilberede nogle Hundrede Pund Benmel, som i Smaaportioner, »sirligen indsvøbte og stempled«, samt forsynede med Brugsanvisning, blev bortgivne som Prøver