Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

PLANTEAVLEN 139 Vinterbrak, da denne er til stor Skade for Produktionen, fordi der derved tabes et helt Aars Afgrøde; Rodfrugter gør samme Nytte som Brakken. Ogsaa med Spørgsmaalene om Udryddelsen af andre Ukrudtsplanter, saaledes den i mange Rugmarker op- trædende polske Vikke, beskæftigede Selskabet sig, og i Aarene 1776—-81 udsatte det en teoretisk Præmieopgave »Om en Maskine til at skille Kornet fra sit Ukrudt«. — Foruden paa de alt omtalte Maader foregik Kornsor- ternes Forbedring dels ved, at man valgte sin Saasæd fra de sundeste Steder i Marken, der tillige var de mest ukrudtsfri, dels ved Indførelsen af nye Sorter, navnlig Byg, Havre og Rug (Provstirug) fra Holsten og Hvede fra England. Der var mange Godsejere, t. Eks. Bernstofferne, der indførte Saasæd, som efter- haanden bredte sig fra Herregaardene. I Arbejdet for at indføre nye Kornsorter, der ikke var vænnede til vore Forhold, tog Landhusholdningsselskabet paa det daværende Tidspunkt ikke nævneværdig Del; der var nok, som interesserede sig herfor, og det var vistnok med Rette, at Selskabets Virksomhed for- trinsvis gik ud paa at skaffe bedre Vækstbetingelser m. v. til Veje for de hjemlige Kornsorter. Kartoflen. Kartoflens egentlige Hjem er, som bekendt, Amerika, og først efter den nye Verdens Opdagelse kom den til Evropa. Straks blev den modtaget med blandede Følelser, og længe varede det, inden den vandt almindelig Anerken- delse og større Udbredelse. Til Danmark naaede Planten i det 18. Aarhundredes Begyndelse, hvornaar kan ikke siges be- stemt*), men den er rimeligvis indført af de franske Refor- merte, som i Aarene 1719 og 20 bosatte sig i Fredericia. Det var dog ikke fra den lille Koloni af Hugenotter, Kartoflen bredte sig til store Egne af Jylland, men fra de tyske Familier, der noget efter Aarhundredets Midte blev indkaldt for at op- dyrke Alheden. Disse Tyskere, »Kartoffeltyskere«, vakte Op- mærksomhed i Jylland for Kartoffelavlen, men der var megen træg Modstand at overvinde, før Planten blev almindelig dyr- ket. Længe vilde Bønderne ikke anerkende Knoldene som egnede til Menneskeføde, men kun til Svineæde, og »selv Svi- *) Jvnfr. Hans Kyrre: Kartoflens Krønike (Københ. 1913).