Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

Forfatter: H. Hertel

År: 1920

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 426

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 456 Forrige Næste
140 PLANTEAVLEN nene synes at forsmaa dem«, den almindelige Mening var, at Planten »udpinte Jorden«, Manglen paa Markfred og Gødning hæmmede dens Udbredelse, Tjenestefolkene nærede stærk Uvilje mod at arbejde i Kartoffelmarkerne osv. Ogsaa i det kornfattige Norge var der megen Modstand at bryde, og Bøn- derne her synes at have været endnu mere mistænkelige end de danske mod »Potatos«, de troede, at brugte man dem som daglig Føde, blev man usund og skabet, at de fremkaldte stærke sanselige Lyster, saa »Konerne kom for hastig i Barselseng«, at de stred imod Religionen, fordi de ikke var nævnte i Bibelen osv. Det gik i Danmark og Norge, som det overalt var gaaet i Evropa, at til at begynde med blev Kartoflen kun dyrket som en Mærkværdighed i de botaniske Haver eller i alt Fald kun i de store Gaardes Haver. Forud for dens Dyrkning i større Stil maatte der gaa et stort Oplysningsarbejde, og baade i Jylland, paa Øerne og i Norge træffer vi de rationalistiske Præster og Landbrugsskribenterne som Kartoffeldyrkningens ivrige For- kæmpere. Ja, selv blandt Tidens Skønaander bredte Interessen for Kartoflen sig, og en Nordmand lovpriste den i et langt Digt. Dette gjorde selvfølgelig hverken fra eller til, hvorimod det sikkert har haft stor Betydning, at Præsterne foregik deres Sognebørn med et godt Eksempel ved selv at dyrke og uddele Kartofler og ved at virke for dem i Tale og Skrift. Efterhaan- den bredte Dyrkningen sig, og Professor Begtrup omtaler i sit Værk »Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Dan- mark«, at i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede blev Kartoflen dyrket i alle Danmarks Egne, som Regel dog kun efter en lille Maalestok. — Allerede i Landhusholclningsselskabets første Leveaar begyndte det at arbejde for at vække Interesse for Kartoffel- dyrkning, men i de første Aartier tog det særlig Sigte paa Norge, Island og Færøerne. For at slaa til Lyd for Sagen lod Selskabet i 1772 det af sit korresponderende Medlem, den stærkt land- brugsinteresserede Præst J. K. Trojel i 1766 udgivne lille Skrift »Om Kartoflers Avl og Brug« gratis uddele i Norge, Danmark og — oveisat til Islandsk — paa Island. Da Selskabet erfarede, at der manglede Kartofler til Udsæd paa Øen, sendte det til