Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
140
PLANTEAVLEN
nene synes at forsmaa dem«, den almindelige Mening var, at
Planten »udpinte Jorden«, Manglen paa Markfred og Gødning
hæmmede dens Udbredelse, Tjenestefolkene nærede stærk
Uvilje mod at arbejde i Kartoffelmarkerne osv. Ogsaa i det
kornfattige Norge var der megen Modstand at bryde, og Bøn-
derne her synes at have været endnu mere mistænkelige end
de danske mod »Potatos«, de troede, at brugte man dem som
daglig Føde, blev man usund og skabet, at de fremkaldte stærke
sanselige Lyster, saa »Konerne kom for hastig i Barselseng«,
at de stred imod Religionen, fordi de ikke var nævnte i Bibelen
osv. Det gik i Danmark og Norge, som det overalt var gaaet i
Evropa, at til at begynde med blev Kartoflen kun dyrket som
en Mærkværdighed i de botaniske Haver eller i alt Fald kun i
de store Gaardes Haver. Forud for dens Dyrkning i større Stil
maatte der gaa et stort Oplysningsarbejde, og baade i Jylland,
paa Øerne og i Norge træffer vi de rationalistiske Præster og
Landbrugsskribenterne som Kartoffeldyrkningens ivrige For-
kæmpere. Ja, selv blandt Tidens Skønaander bredte Interessen
for Kartoflen sig, og en Nordmand lovpriste den i et langt Digt.
Dette gjorde selvfølgelig hverken fra eller til, hvorimod det
sikkert har haft stor Betydning, at Præsterne foregik deres
Sognebørn med et godt Eksempel ved selv at dyrke og uddele
Kartofler og ved at virke for dem i Tale og Skrift. Efterhaan-
den bredte Dyrkningen sig, og Professor Begtrup omtaler i
sit Værk »Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Dan-
mark«, at i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede blev Kartoflen
dyrket i alle Danmarks Egne, som Regel dog kun efter en lille
Maalestok.
— Allerede i Landhusholclningsselskabets første Leveaar
begyndte det at arbejde for at vække Interesse for Kartoffel-
dyrkning, men i de første Aartier tog det særlig Sigte paa Norge,
Island og Færøerne. For at slaa til Lyd for Sagen lod Selskabet
i 1772 det af sit korresponderende Medlem, den stærkt land-
brugsinteresserede Præst J. K. Trojel i 1766 udgivne lille Skrift
»Om Kartoflers Avl og Brug« gratis uddele i Norge, Danmark
og — oveisat til Islandsk — paa Island. Da Selskabet erfarede,
at der manglede Kartofler til Udsæd paa Øen, sendte det til