Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

INDLEDNING 9 Gulvet var af Ler og Loftet upløjet, Vinduerne smaa og fast til- sømmede, Ruderne, indfattede i Bly, var brændte af Solen og spillede i alle Regnbuens Farver. Paa Fyn og i Østjylland fand- tes der mange mere anselige Gaarde, medens de i det nordvest- lige Jylland og paa de vidtstrakte Heder Syd for Limfjorden atter havde et yderst tarveligt Ydre. De fleste Steder var Stu- erne lave, mørke og laa umiddelbart paa Jorden, Møddingen var i et Jordhul midt i Gaarden eller tæt op ad Stuehuset, Jord- bunden blev gennemsivet af Møddingevand, og der var et farligt Naboskab mellem Brønd og Mødding, Retirader fandtes ikke, og oftest var Husdyr som Ænder og Høns faste Beboere af Familiens Opholdsrum. Benyttelsen af Bade kendtes ikke, og i Sygdomstilfælde var Befolkningen yderst uheldig stillet. Vel var Lægestillingen autoriseret af Staten siden 1672, men først 1794 blev den (delvist) beskyttet ved en Lov om Kvaksalveri, og endnu i det 18. Aarhundredes Slutning fandtes der paa Landet kun 20 Læger og 1 Hospital, medens Sygeplejersker var helt ukendte. Med Bondebefolkningens Oplysning stod det sørgelig til. Endnu ind i det 18. Aarhundrede fandtes der faa Steder andre Skoler i Landsbyerne end de, som Degnene holdt i Kirkebyerne. Børnene skulde først og fremmest lære Kristendom og Gudsfrygt, hvorimod Skrive- og Regnekunsten »ikkun agtes som et tilføjet Værk«, da de ikke førte til Hovedformaalet, men »Tiden derved ikkun spildes«. Først under Frederik IV fandt der en Reform Sted, som indførte udvidet Undervisning paa de kongelige Godser og paabød (1721) Oprettelsen af 20 Skoler paa hvert af de 20 Rytterdistrikter. 1739 blev Reformen udvidet til hele Landet for at alle Børn kunde faa Undervisning i Religion, Læsning, Skrivning og Regning. Men da det viste sig, at der for hele Landet vilde kræves mindst 1000 nye Skoler, blev Kon- gen betænkelig, thi hvor skulde Midlerne tages fra, og Sagen blev stillet i Bero. Vel kom der det følgende Aar en ny Forord- ning, som bestemte, at der skulde arbejdes videre paa Fremme af Skolevæsenet, men da det samtidig fastsloges, at Godsejerne og Proprietærerne maatte bestemme Skolernes Beliggenhed og Antal samt paaligne Udgifterne til dem, blev der kun oprettet