Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

10 INDLEDNING faa Skoler, og først med Skoleforordningeii af 1814 skete der et betydeligt Fremskridt. — Skolelærerne var for det meste saa slet aflagte, at det oftest kun var udtjente Korporaler, fornemme Folks afskedigede Tjenere og lignende Folk, der vilde være Skole- lærere. Riset og Tampen spillede en Hovedrolle ved Under- visningen, der kun bestod i Læsning og en tankeløs Opremsning af Katekismen, nogle Salmer og Pontoppidans Forklaringer. Der undervistes kun i Skrivning og Regning, naar Forældrene udtrykkelig forlangte det og betalte derfor, og Følgen var, at kun meget faa kunde regne, skrive eller læse Skrift. Med den platte Uvidenhed forbandt sig den frodigste Overtro. Almuens Fantasi befolkede Gaardene med Nisser og Bakkerne med Trolde, paa Engene dansede Ellefolket i luftige Svingninger, og naar Mørket faldt paa, skælvede man for at møde Spøgelser, Varulve og andre uhyggelige Væsner.*) I sin Helhed stod Bondestanden lavt, men særlig lavt paa de Egne, hvor Herremandsvældet, som paa Sjælland, var stær- kest. Urenlighed paa Krop og i Hus prægede Standen, og Fattig- dom knugede den, paa Hovmarken og Eksercerpladsen var den udsat for Mishandlinger, og sin Livsnydelse søgte den i Mad og stærke Drikke. Under Christian VI (1730—46) havde imid- lertid den pietistiske Bevægelse paa mange Egne begyndt at faa en heldig Indflydelse paa Livet i Bøndergaardene og Husene, idet den efterhaanden drev Fylderiet og Raaheden ud, og selv i de mørkeste Tider, i det 18. Aarhundredes midterste Tredjedel, fandtes der rundt om i Landet baade enkelte Godser og hele Egne, hvor Bønderne stod sig vel og var friere og selvstændigere i al deres Færd. Og trods Aarhundreders Fornedrelse havde Bonden dog bevaret en indre Livskraft, som gav sig Udtryk i hans medfødte Vid, hans Kærlighed til gamle Sagn og Eventyr, hans ubrydelige Kristendom. Dybt hos Standen laa gemte Mulig- heder for Udvikling og Fremgang, naar Tiderne en Gang skiftede. Og uagtet Landdistrikternes Beboere ikke havde Andel i Kom- munernes Bestyrelse — først saa sent som 1841 fik de en saa- *) Dr. Gudmund Schütte fortæller i sin Bog om »Hjemligt Hedenskab«, at endnu i det 18. Aarhundrede begravede Bønderne i Landsbyen Kongsted ved Sorø den kønneste Kvie levende for ved denne Offerhandling at faa Held med det øvrige Kvæg i det kommende Aar.