Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
INDLEDNING 11
dan ved Indførelsen af Amtsraad og Sogneforstanderskaber —
havde det Samarbejde og Selvstyre, der fra ældgammel Tid
bestod i vore Landsbyer, bevaret en vis kommunal Selvstændig-
hedsfølelse, paa hvilken der senere kunde bygges videre. Det
raa Materiale var til Stede, som under lysere Forhold og kyn-
dige Hænders forstaaende Behandling kunde udformes og til-
dannes til at blive en af Grundstenene i Danmarks Landbrug.
Ej heller var Bondens Liv den glædesløse Vandring fra Vuggen
til Graven, som mange af Reformvennerne i det 18. Aarhundrede
yndede at skildre det for at paakalde en usund Sentimentalitet
og derved hverve Tilhængere. Fællesskabet i Landsbyen inde-
holdt sine lyse Sider. Det Samfundsliv, der førtes under de
gamle Bylove, Samkvemmet i den vinterlige Bindestue, ved
Møderne paa Stævnet og om Sommerafterne under Linden
havde sin opdragende Betydning, enhver glædelig eller sørgelig
Begivenhed fejredes i festlig Lag, Majdag gav Anledning til
festlige Optog, til Gammen og megen Glæde, Fastelavns Man-
dag var en fredlys Dag for mer eller mindre uskyldig Kaad-
hed o. s. v.
De Muligheder, Bondestanden sad inde med, laa imidlertid
endnu ved Aarhundredes Midte i Kim. Landbruget stod paa
et meget lavt Standpunkt og i en næsten haabløs Tilstand for
Bondebrugets Vedkommende. Foldudbyttet anslaas paa gode,
efter Omstændighederne velgødede Jorder for Rug, Byg og Havre
__Hvededyrkningen var nærmest indskrænket til Lolland-Falster
—henholdsvis til 3%, 6 og 3 å 4, og vel var Foldene paa Herre-
gaardene, Præstegaardene, Købstadsjorderne og mange af Selv-
ej ergaardene højere end paa Fæstegodset, men da dette indtog
langt den største Del af Landets Jorder, var det dettes Udbytte,
det kom an paa. Ved Midten af Aarhundredet blev Høstudbyt-
tet i Kongeriget kun anslaaet til ca. 4% Mill. Tdr., medens det
for Aarene 1905—14 gennemsnitlig var ca. 25% Mill. Tdr.
Kreaturbestanden var efter Nutidens Maalestok ussel, og fra
Tid til anden formindskede Kvægsygdomme stærkt dens Antal.
Bønderne manglede ganske kyndig Hjælp og Vejledning ved
Behandlingen af Husdyrenes Sygdomme. P. C. Abildgaard an-
lagde 1773 for egen Regning paa Christianshavn en Veterinær-