Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

12 INDLEDNING skole, der 1776 gik over til at blive et offentligt Institut, men endnu ved det 19. Aarhundredes Begyndelse var der kun faa eksaminerede Dyrlæger (i 1918 fandtes 324 Dyrlæger paa Øerne og 344 i Jylland foruden 98 i Hovedstaden). Det var de stærkt hærgende Kvægsygdomme, der 1774 gav Stødet til den første Kvægtælling her i Landet, idet man havde Brug for paalidelige Tal om Hornkvæget til den paatænkte Oprettelse af en For- sikringskasse for Kvægsyge. Tællingen, som ikke tog Ungkvæg under 1 Aar med i Betragtning, gav til Resultat, at der af Kvier, Køer og Stude fandtes ca. 415,000 Stkr., medens disses Antal ved Tællingen 1914 udgjorde ca. 1,854,000 Stkr. (Kalve under 1 Aar ikke medregnede). Hvor der ikke var store Engstræk- ninger, havde man Vanskelighed ved at føde Kreaturerne, hvor- for mange af dem blev slaaede ned om Efteraaret til Aarets Behov — endnu kaldes November Slagtemaaned —, medens Resten blev suitefodrede Vinteren igennem, og en Del af Hestene, Udgangsøgene, og Faarene gik ude saa godt som hele Vinteren. Hvor lille og af hvor daarlig Beskaffenhed Landbrugets Pro- duktion af Korn, Dyr og disses Produkter var, fremgaar af, at i Aarene 1763—71 havde Overskudsudførselen fra Danmark og Hertugdømmerne Slesvig og Holsten en gennemsnitlig Aars- værdi af 4,7 Mill. Kr., medens Landbrugets Overskudsudførsel alene fra Danmark i Gennemsnit af Aarene 1909—13 naaede en Værdi af ca. 242 Mill. Kr. Det Bruttoudbytte, Landbruget ydede i sædvanlige Aar, medgik for største Delen til de høje Skatter, Tienden og Folkeholdet. Bondejorden var nærmest værdiløs, det var Bygningerne, Besætningen og Inventaret samt den øjeblikkelige Kultur, der gav Bondegaarden Værdi. Omtrent fra Frederik V.s Tronbestigelse (1746) medførte bedre Konjunkturer en Opgang i Hovedgaardenes Værdi, der tid- ligere ogsaa havde været overmaade ringe, men ogsaa Bønder- gaardene steg lidt. De forbedrede Konjunkturer og den Frem- gang i Avlen og Bedriften, som fandt Sted paa Herregaardene, medførte, at ikke faa Bøndergaarde blev nedlagte og deres Jord taget ind under Hovedgaardene. Medens de førstes Tal i 1690 var ca. 60,500, var det i 1805 kun ca. 54,700. Denne Til- bagegang havde næppe fundet Sted, hvis Bondebruget kunde