Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

Forfatter: H. Hertel

År: 1920

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 426

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 456 Forrige Næste
INDLEDNING 13 have holdt Skridt med Herregaardsbruget, men Fællesskabet, Hoveriet og Bøndernes lave kulturelle Standpunkt gjorde dette umuligt. Husmandsbruget var den Gang uden Betydning, der fandtes kun en Snes Tusind Huse eller saa, og det er først efter Landboreformerne, at Tilvæksten indenfor Husmands- klassen ret tager Fart. Bønderne holdt fast ved de fra Fædrene nedarvede Drifts- maader, og der blev ej heller udefra gjort alvorlige Anstræn- gelser for at faa disse ændrede. Først med Landboreformerne fremkom der en frodig og dygtig faglig Landbrugslitteratur, der i mange Aar blev skreven særlig med Bondebruget for Øje. En saadan Litteratur manglede altsaa i det Tidsrum, der gik forud for Reformerne — der fandtes den Gang ikke en Provins- boghandler —, og der savnedes Tilskyndelser fra Pressen og Landbrugstidsskrifter. Aviserne havde ingen Betydning for Landet og Bønderne, og endnu ved Aarhundredets Slutning udkom der kun 3 Aviser i København og 7 i Provinsbyerne. Af Landbrugstidsskrifter fandtes der vel ved Aarhundredets Midte et Par i Hovedstaden, men de havde en fra Nutidens Tidsskrifter helt forskellig Karakter, bestod kun i kort Tid, og deres Betydning for Landbruget var kun saare ringe, vel snarest ingen — det sidste var i al Fald Tilfældet for Bøndernes Ved- kommende. Det behøver næppe at tilføjes, at den raadgivende Virksomhed, som nu udføres af Stats- og Foreningskonsulenter, Forsøgsledere og andre, ganske savnedes i hine Tider saa vel som den Virksomhed, som Landboforeningerne senere optog — vor ældste lokale Landboforening blev først oprettet 1805 paa Bornholm. — En almindelig Udbredelse herhjemme af de nye Maader og Midler, som var bragt i Anvendelse i Evropas fremskredne Landbrugslande og paa en Del af vore Herregaarde, vanskelig- gjordes i høj Grad eller umuliggjordes af Fællesskabet og Bonde- standens ufrie Stilling, dens Mangel paa Oplysning og de slette Samfærdselsmidler. Dertil kom, at det endnu raadende stats- økonomiske System, Merkantilismen, var en Hemsko paa Frem- skridt indenfor Landbruget.