Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

Forfatter: H. Hertel

År: 1920

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 426

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 456 Forrige Næste
14 INDLEDNING IL Var Bondestanden haardt trykket herhjemme ved Stavns- baand og Hoveri, Ægter og Vejarbejde til Staten, Fæstefor- holdet, Jordfællesskabet, Tiendens Ydelse i Kærven, Gods- ejerens Birke- og Skifteret m. m., var Standens Stilling i de fleste Stater dog sørgeligere end hos os, og kun i England, Norge, Sverige og enkelte andre Lande levede Bønderne under taale- ligere Kaar. Men da Tidsalderens Fejl og Brøst var paa Højde- punktet, kom Evropa over den naturlige Reaktion imod disse, men det er indlysende, at Fremskridtet, Forbedringen i Ager- bruget, ikke kunde udgaa fra den undertrykte og uvidende Bonde- stand. Fremskridstmændene var at finde i de andre Samfunds- klasser. De nærmest foregaaende Aarhundreder havde været de pri- viligerede Stænders Tid, disse var alene regnede for at være rette Statsborgere, medens Bondestanden som Regel ikke blev anset for mere end en tjenende Klasse, der var til for deres Skyld. Men i det 18. Aarhundredes Midte var den enevældige Tid med Ludvig XV og Madame Pompadour endelig kommen saa vidt i Egenkærlighed, Forfinelse, sædelig Fordærvelse og økonomisk Ødelæggelse, at den frie Tænkning med dens Opposition mod Tidens Raadenskab og sociale Uretfærdighed sejrrigt brød igen- nem. Allerede selve det gamle og fordærvede søgte at finde sin Fornyelse ved at vende sig mod det naturlige. Det gik som i Romerkejsernes overforfinede Tid, da man begyndte at sværme for Hyrdedigte, og Forfatterne gav sig til at skrive om re rustiga, om Landboforholdene. En dobbelt Bevægelse gjorde sig gældende. Filantroperne kæmpede for Menneskets Frigørelse, for en Udvidelse af Stats- borgerbegrebet, i veltalende Skrifter fortalte de om Frihedens velsignede Magt, om den Enkeltes Ret til frit at røre sig i det borgerlige Samfund, om Menneskehedens Evne til Fremskridt, de var begejstrede Talsmænd for Privilegiers og Uligheders Bortryddelse, for en Forbedring af de Nødlidendes Kaar, for Udbredelse af nyttig Kundskab. Særlig Bondestandens Kaar stred imod Læren om Menneskerettighederne, imod Tanken