Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

INDLEDNING 15 om Lighed og Frihed, som Voltaire satte i Bevægelse, imod Læren om Broderskab, som Rousseau fremsatte for sin Samtid, og det 18. Aarhundrede blev da navnlig Tiden for Spørgsmaal om en Forbedring af Bondestandens Kaar, som det 19. Aar- hundrede blev det for en Forandring af den økonomiske og sociale Stilling for Byernes arbejdende Klasser. Den anden Retning indenfor Aarhundredet var dets Hang til det almengavnlige, Fremhævelsen af det nyttige. Denne Hang fik sin store Betydning ved ogsaa at skabe Reformtrang paa Landbrugets Omraader, især da den af højt begavede Mænd blev begrundet ved Udviklingen af de økonomiske Videnskaber, der spillede en saa stor Rolle i Aarhundredet. Videnskaben vendte sig bort fra Merkantilismen med dens skadelige Begun- stigelse af Industri og Handel til det forsømte Landbrug. Det var i Aaret 1756, at Ludvig den XV.s Livlæge Quesnay skrev sin første Artikel i Diderots og d’Alemberts Encyklopædi og dermed grundede den under Navn af Økonomister eller Fysiokrater berømte Skole, som grundlagde den økonomiske Videnskab, der skulde udrette saa meget for økonomisk Frihed, og som i den Grad fremhævede Betydningen af Landbruget, at den endogsaa i dette og de med det beslægtede Erhverv saa de eneste Frembringere af virkelig Rigdom. Men trods det ensidige i Fysiokratismen, var den gavnlig i sine Følger. Med den stærke Fremhæven af Landbrugets Betydning var naturlig forbunden en for alle Landbospørgsmaal hidtil ukendt Interesse, som efterhaanden greb alle Lag i Samfundet og voksede sig saa stærk, at den evnede at fjærne aarhundredgamle Misbrug og Uretfærdigheder. Thi den franske Oplysningslitteratur, hvis egentlige Moder- land var England — det 18. Aarhundredes Kultur begyndte, som bekendt, i dette Land, men blev ført videre i Frankrig — var ikke ensidig beregnet paa den litterære Verden, den var ikke skreven for at vandre fra det ene Skrivebord til det andet, men den var en Litteratur, der var sig sit Kald bevidst: direkte at paavirke Fyrsterne og Statsmændene, danne Folkene, omforme Sæderne og Samfundene efter de af den fastslaaede Begreber. Den fremkaldte da ogsaa en saadan Bevægelse i Sindene, en saa