Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
294
SELSKABETS VIRKSOMHED 1829—1868
omtr. 5500 Tdr. Ld. Det er ikke her Stedet nærmere at omtale
hans Virksomhed som Landmand, alle ved, at den var bane-
brydende paa saa godt som alle Omraader, Jordbehandlingens,
Kvægbrugets, Mælkeridriftens o. a.
Tesdorpf havde faaet sin Uddannelse i Livets praktiske
Skole, men paa talrige Rejser i fremskredne Landbrugslande,
ved Omgang med Videnskabsmænd og Førere indenfor Land-
bruget, ved stadigt og ihærdigt Studium af dansk og frem-
med Landbrugslitteratur erhvervede han sig et langt videre
Blik for de Forhold, paa hvilke Landbrugets Udvikling bero-
ede, end den blot praktiske Uddannelse kunde give. Det er be-
tegnende for hans Kundskabstrang, at han som ældre Mand,
midt i Tredsaarene og selv bestyrende de fleste at sine Ejen-
domme, søgte Vejledning i Kemi for at følge med i denne Viden-
skabs voksende Betydning for Landbruget. Og som han var
en Mand af enestaaende Arbejdskraft, var han tillige en Mand
af Kløgt, ogsaa af Kløgt til at følge dem, der havde større
teoretisk Viden end han.
Selvfølgelig havde Tesdorpf sine Kritikere, og selvfølgelig
kunde han handle forkert — kun den, som intet udretter,
undgaar dette —, men det vil vistnok uden Modsigelse fra
nogen Side nu kunne siges, at han var Danmarks betydeligste
Landmand i det 19. Aarhundrede, den der paa sine talrige
Ejendomme gik i Spidsen for den Udvikling af vort Land-
brug, som er skitseret ovenfor. Reformerne paa de Tesdorpfske
Gaarde gennemførtes med en Dygtighed og Fuldkommenhed,
der søger sin Lige, og de fik en Betydning for og Ind-
flydelse paa vort Landbrug, som var af uvurderlig Betydning.
Dette først ved Eksemplets Magt og ved den Stab af dygtige
Medhjælpere (af hvilke ikke faa senere blev Foregangsmænd:
Bokelmann, Buus, A. la Cour, Erhard Frederiksen, Hempel-
Syberg, Carøe m. fl.), som Tesdorpf forstod at vælge og ind-
pode sin Energi og Arbejdsglæde. Dernæst ved de mange Hun-
drede Lærlinge, som fik deres Uddannelse paa hans Ejendomme
og senere spredtes over det ganske Land, samt ved den talrige
Skare af Besøgende, der søgte til hans Gaarde. Endelig ved hans
egne mangfoldige mundtlige og skriftlige Meddelelser, der