Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

Forfatter: H. Hertel

År: 1920

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 426

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 456 Forrige Næste
294 SELSKABETS VIRKSOMHED 1829—1868 omtr. 5500 Tdr. Ld. Det er ikke her Stedet nærmere at omtale hans Virksomhed som Landmand, alle ved, at den var bane- brydende paa saa godt som alle Omraader, Jordbehandlingens, Kvægbrugets, Mælkeridriftens o. a. Tesdorpf havde faaet sin Uddannelse i Livets praktiske Skole, men paa talrige Rejser i fremskredne Landbrugslande, ved Omgang med Videnskabsmænd og Førere indenfor Land- bruget, ved stadigt og ihærdigt Studium af dansk og frem- med Landbrugslitteratur erhvervede han sig et langt videre Blik for de Forhold, paa hvilke Landbrugets Udvikling bero- ede, end den blot praktiske Uddannelse kunde give. Det er be- tegnende for hans Kundskabstrang, at han som ældre Mand, midt i Tredsaarene og selv bestyrende de fleste at sine Ejen- domme, søgte Vejledning i Kemi for at følge med i denne Viden- skabs voksende Betydning for Landbruget. Og som han var en Mand af enestaaende Arbejdskraft, var han tillige en Mand af Kløgt, ogsaa af Kløgt til at følge dem, der havde større teoretisk Viden end han. Selvfølgelig havde Tesdorpf sine Kritikere, og selvfølgelig kunde han handle forkert — kun den, som intet udretter, undgaar dette —, men det vil vistnok uden Modsigelse fra nogen Side nu kunne siges, at han var Danmarks betydeligste Landmand i det 19. Aarhundrede, den der paa sine talrige Ejendomme gik i Spidsen for den Udvikling af vort Land- brug, som er skitseret ovenfor. Reformerne paa de Tesdorpfske Gaarde gennemførtes med en Dygtighed og Fuldkommenhed, der søger sin Lige, og de fik en Betydning for og Ind- flydelse paa vort Landbrug, som var af uvurderlig Betydning. Dette først ved Eksemplets Magt og ved den Stab af dygtige Medhjælpere (af hvilke ikke faa senere blev Foregangsmænd: Bokelmann, Buus, A. la Cour, Erhard Frederiksen, Hempel- Syberg, Carøe m. fl.), som Tesdorpf forstod at vælge og ind- pode sin Energi og Arbejdsglæde. Dernæst ved de mange Hun- drede Lærlinge, som fik deres Uddannelse paa hans Ejendomme og senere spredtes over det ganske Land, samt ved den talrige Skare af Besøgende, der søgte til hans Gaarde. Endelig ved hans egne mangfoldige mundtlige og skriftlige Meddelelser, der