Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

SELSKABETS VIRKSOMHED 1829—1868 295 skrev sig lige fra 1842, da han 25 Aar gammel ved Maribo Amts økonomiske Selskabs første Diskussionsmøde holdt Foredrag, om det kunde betale sig at fodre Malkekøerne med Korn, til Efteraaret 1888, da han som 71aarig skrev om vore Mælkeri- forhold i Ugeskrift for Landmænd. Den længste Tid af Tesdorpfs 28aarige Virksomhed i Land- husholdningsselskabets Tjeneste faldt i en lykkelig Periode med opadgaaende Konjunkturer og den af disse fremkaldte Lyst hos Landmændene til at prøve nye Foretagender. Man havde bebrejdet den foregaaende Periodes Mænd, at de ikke lod Selskabet slaa ind paa nye Veje, og der vai noget heri, men det maa paa den anden Side erindres, at hvad der udret- tes eller ikke udrettes altid maa bedømmes ud fra Tiden, selv, sees i dens Lys, og til Aarhundredets Midte havde der hos Landbostanden ikke været den Lydhørhed og Modtagelighed, som efterhaanden nu fremstod. Som faa forstod Tesdorpf Ti- dens Krav, han blev med sin Erfaring, Energi og sit vidtskuende Blik en ypperlig Præsident, og er det end vanskeligt bestemt at paapege, hvor megen Andel han havde i dette eller hint Foretagendes Tilblivelse og Udførelse, kan det dog fastslaas, dels at han med levende Interesse fulgte alt indenfor Selskabet, dels at han altid lagde sit tunge Lod i Vægtskaalen ved Sa- gernes Forberedelse og først og fremmest var den, der bidrog til paa udmærket Maade at føre dem fra Overvejelsernes Ver- den ud i Livet. I dette Skrifts 2. Bind er Tesdorpfs Navn ofte fremhævet ved de forskellige Virksomliedsgrene: Udførsels- forholdene, Forsøgs- og Konsulentvæsenet osv., og nedenfor vil der blive vendt tilbage til hans daadrige Arbejde paa for- skellige Omraader indenfor Selskabet. Tesdorpfs kraftige Skikkelse og hans energiske, kloge An- sigt vidnede om, at han ikke var nogen smidig, eller om man vil nogen diplomatisk Natur; han rettede sig ikke efter Dagens skiftende Stemninger, kaldte ikke det godt, som alle erklærede at være godt, naar det i hans Øjne var daarligt, men han gik gennem Livet med faste Skridt og oprejst Pande. Det siger sig selv, at en Mand af hans Støbning ejede Selvfølelse. Denne gav sig engang Udtryk i følgende sclvbevidste, men berettigede