Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
PRÆMIEOPGAVER, UNDERSTØTTELSER, BELØNNINGER M. M. 317
Atter i 60’erne blev Uddelingen af Sølvbægre indskræn-
ket, og der blev nedsat et Bedømmelsesudvalg til at gennemgaa
de indkomne Ansøgninger, der sendtes den stedlige Landbo-
forening til Erklæring. Det første Udvalg bestod af: Hofjæger-
mester Friis (d. ældre), Lyngbygaard, Forpagter Heide paa Byg-
holm, Etatsraad Hofman (Bang), Hofmansgave, Kammerherre
Wichfeld, Engestofte, og Kammerraad Andersen, Gunderslev-
holm. Stadig vedbliver Selskabet med Uddeling af Sølvbægre;
den Maade, paa hvilken det gaar frem i Nutiden, er omtalt i
IL Bind, S. 53.*)
— Den af Landhusholdningsselskabet tidligere udfoldede
Virksomhed for Havebruget (jvnfr. S. 236) faldt efterhaanden
omtrent bort, da »Selskabet til Blomsterkulturens Fremme«
(det nuværende kong. danske Haveselskab) blev oprettet 1830.
Imidlertid modtog endnu i Trediverne en Del Husmænd Land-
husholdningsselskabets Sølvbægre for Anlæg af Smaahaver,
og det nyoprettede Selskab fik forskellige Haandsrækninger.
Saaledes i 1832 en Sum af 100 Rdlr. til Udgivelsen af et Katalog
— i sin Slags det første her i Landet — over de Planter m. m.,
som kunde købes hos vore Handelsgartnere »for derved ikke alene
opmuntre disse til at lægge Vind paa et større Valg af det,
de opelske og falbyde, men tillige bidrage til at fremme Af-
sætningen af sjældnere, hidtil fra Udlandet indførte Frøsorter«.
Og Aaret efter skænkede Landhusholdningsselskabet Have-
selskabet 150 Rdlr. til Etablering af en Butik i København
for blomstrende Vækster for derved at ophjælpe Handelen
med indenlandske »Ziirplanter«. I Blomsterbutiken, den første
i Danmark, kunde Gartnerne gratis indsætte Planter til Salg.**)
Endvidere gav Landhusholdningsselskabet Understøttelse til
Afholdelse af nogle Havebrugsudstillinger, og i 1859 tilstod
det aarlig i 5 Aar Haveselskabet 200 Rdlr., som udelukkende
skulde anvendes »til Frugttræers Opelskning af Frø«.
*) Paa Budgetmødet i 1864 vedtoges — til Overraskelse for Præsidiet — at det
Beløb, der var budgetteret til Belønninger for Landboflid, skulde inddrages, men
det blev paany optaget paa det følgende Aars Budget. Man fremhævede den store
Anseelse, Selskabets »Hæderspokaler« nød, og den Glæde de bragte ind i dygtige
og hæderlige Smaakaarshjem.
•*) I 1836 gik Butiken over paa private Hænder.
Det kgl. danske Landhusholdnins'sselskabs Historie.
21