Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

ENGKULTUR OG DRÆNING Indskrænkede Selskabet saaledes efterhaanden sin Virk- somhed paa nogle Omraader, udvidede det til Gengæld Virk- somheden paa andre, der nu med Landbrugets Udvikling frembød sig som nærliggende Felter for dets Arbejdsindsats. Et saa- dant Felt var Danmarks Engareal. Første Gang dette blev opgjort var i 1861, da det udgjorde ca. 433.600 Tdr. Ld. (= ca. 2390 km2). Det har en Menneskealder før sikkert været af omtrent samme Størrelse, og dette vidtstrakte, lidet kultive- rede, snart tørre og snart side Areal gav kun et magert Bidrag til Kreaturernes Ernæring. Naar undtages Ribe og Vejle Amter og nogle Egne i Ringkøbing, Viborg og Aalborg Amter, i hvilke Vands Paaledning havde været i Brug i længere Tid, lod man saa godt som overalt Engene skøtte sig selv. Almindelig blev de kun slaaede en Gang aarlig og derefter afgræssede, saa længe Kreaturerne kunde gaa paa dem. Det sædvanlige Udbytte af danske Enge var i Trediverne og Fyrrene kun 3 Læs å 1000 Pd. Hø pr. Td. Ld., af Syltenge (o: de af Havet stundom over- svømmede Enge) og Moseenge blot det halve. Derimod gav en god Rislingseng i Almindelighed fra 7000 til 10.000 Pd. Hø pr. Td. Ld. i 3 til 4 Slet, og der var Eksempler paa 20.000 Pd. Hø pr. Td. Ld. Flere tyske Stater, England og Frankrig var længe før Dan- mark begyndt paa ved Afgravning, Overgødskning og Over- risling at forbedre Engene, Resultaterne havde været saa ud- mærkede og Driftsomkostningerne forholdsvis §aa smaa, at den berømte franske Landøkonom Adrien de Gasparin formede den