Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

328 PLANTEAVL, PLANTESYGDOMME, INSEKTANGREB M. V. Dyrkningsforsøg med dem. Forsøgene faldt ret forskellig ud, Kartoflerne gav gennemgaaende et godt Udbytte, men Kva- liteten var ret grov, og ligesom de hjemlige Sorter angrebes de af Kartoffelsygen. En Mængde Landmænd sendte stadig Selskabet Beretninger om forskellige Dyrkningsforsøg med lidet kendte Sædarter og med Foderplanter, om deres Iagttagelser med Hensyn til Forhold vedrørende Høstmaader, Saa- og Høsttid m. m., og ofte lod Selskabet Meddelelserne offentlig- gøre i Tidsskriftet eller i Aarsberetningen. I denne optoges ogsaa den fra Indenrigsministeriet modtagne, paa Amtmæn- denes Indberetninger grundede, aarlige Høstberetning.*) Sel- skabets fortsatte Arbejde for Udbredelsen af Kornrensnings- maskiner m. v. vil blive omtalt nedenfor. Spørgsmaalet om Berberissens Skadelighed, hvormed Sel- skabet tidligere (jvnfr. S. 134 og S. 225) havde beskæftiget sig, lagde ogsaa i denne Periode noget Beslag paa dets Opmærk- somhed. Det anmodede i 1829 Landmændene om at anstille Iagttagelser og indhente Erfaringer, der kunde tjene til Op- lysning om Aarsagerne til Rust paa Rug, og dernæst indsende deres Oplysninger til Selskabet som Svar paa 7 af det frem- satte Spørgsmaal. Et Udtog af de indløbne kun faa og med Hensyn til Berberissen meget afvigende Svar offentliggjordes i Tidsskrift for Landøkonomi (1833). Modstridende var ogsaa de Indlæg for og imod Planten, som optoges i Tidsskriftet i 30’erne, og at ogsaa Meningerne indenfor de 2 Agerdyrknings- kommissioner var forskellige fremgik af den Betænkning om Sagen, som Selskabet udbad sig i 1839. Det følgende Aar for- anstaltede det en Undersøgelse vedrørende de Snyltesvampe, der overalt hvor Hvede dyrkedes i 1840 stærkt havde forringet Udbyttet af den, og det viste sig, at der slet ikke her kunde være Tale om Berberissen. Derefter fandt der i en Aarrække intet større Angreb Sted paa dennes gode Navn og Rygte, og omend dens Modstandere fik den udryddet mange Steder, lyk- kedes det dem ikke at faa dens Forsvarere og allermindst Bo- tanikerne til at indrømme dens Skadelighed, thi disse var stadig *) Først saa sent som 1875 begj^ndte det statistiske Bureau en Opgørelse af Aarets Høst ved talmæssig Beregning af Mængde og Værdi af hver Høstafgrøde.