Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

PLANTEAVL, PLANTESYGDOMME, INSEKTANGREB M. V. 329 overbeviste om, at Rusten paa Kornarterne og paa Berberissen, der var »saa forskellige som en Tallerken fra et Rokkehoved« ikke kunde høre sammen. I Tredserne blev det evindelige Spørgsmaal om Berberis- plantens Skadelighed paany rejst for saa endelig at blive skrin- lagt med dets Løsning. At det herhjemme blev bragt paa Bane var foranlediget dels ved, at nogle Gaardmænd paa Køgeegnen anmodede Landhusholdningsselskabet om at virke for et For- bud mod Buskens Dyrkning, dels ved en Henstilling fra Præstø Amts Landboforening til Selskabet om at tilvejebringe en Ud- talelse af Sagkyndige vedrørende Spørgsmaalet: kan Berberissen frembringe Rustsvampe ved sig selv og forplante disse til Rug og Hvede? Selskabet anmodede 3 ansete Botanikere, Professor Joh. Lange, Dr. phil. Vaupell og botanisk Gartner Weilbach, om en Udtalelse, og endnu var man ikke kommet videre i Kend- skabet til Rustsvampe, end at de erklærede, at Berberisrusten og Rusten paa Rug var to saa forskellige Svampearter, at den ene ikke kunde skyldes den anden, og at derfor Berberishegn ikke paa anden Maade end ellers levende Hegn kunde bidrage til Udbredelsen af Rust hos Sæden. Først med den danske Bo- taniker Professor Ørsted's og de Bary’s i 1864 offentliggjorde Undersøgelser endte Berberisfejden herhjemme efter at have staaet paa i over et Halvthundredaar. I denne Strid havde Selskabet fulgt de videnskabelig Sagkyndige, Botanikerne, og altsaa stillet sig tvivlende til Aarsagsforbindelsen mellem Rust paa Kornet og Berberissens Skaalrust, men det havde altid, naar Spørgsmaalet fra Tid til anden blev rejst, søgt at indhente Praktikernes Erfaringer, som stedse var afvigende, og faa Sagen belyst saa grundigt som mulig. — Den Skimmelsvamp, som i 1840’erne anrettede enorme Ødelæggelser paa de evropæiske Kartoffelmarker, hører hjemme i Sydamerikas Bjærge,*) den kom til vor Verdensdel 1830—40, viste sig i Begyndelsen af 40’erne i alle evropæiske Lande — i Danmark 1841 (Fjelstrup) —, var 1843 stærkt udbredt paa Irland, men først i 1845 hærgede den Fastlandet. Sygdommen kom paa en Tid, da der herskede almindelig evropæisk Dyrtid, *) F. Kølpin Ravn: »Smitsomme Sygdomme hos Landbrugsplanterne«, S. 71.