Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
PLANTEAVL, PLANTESYGDOMME, INSEKTANGREB M. V. 329
overbeviste om, at Rusten paa Kornarterne og paa Berberissen,
der var »saa forskellige som en Tallerken fra et Rokkehoved«
ikke kunde høre sammen.
I Tredserne blev det evindelige Spørgsmaal om Berberis-
plantens Skadelighed paany rejst for saa endelig at blive skrin-
lagt med dets Løsning. At det herhjemme blev bragt paa Bane
var foranlediget dels ved, at nogle Gaardmænd paa Køgeegnen
anmodede Landhusholdningsselskabet om at virke for et For-
bud mod Buskens Dyrkning, dels ved en Henstilling fra Præstø
Amts Landboforening til Selskabet om at tilvejebringe en Ud-
talelse af Sagkyndige vedrørende Spørgsmaalet: kan Berberissen
frembringe Rustsvampe ved sig selv og forplante disse til Rug
og Hvede? Selskabet anmodede 3 ansete Botanikere, Professor
Joh. Lange, Dr. phil. Vaupell og botanisk Gartner Weilbach,
om en Udtalelse, og endnu var man ikke kommet videre i Kend-
skabet til Rustsvampe, end at de erklærede, at Berberisrusten
og Rusten paa Rug var to saa forskellige Svampearter, at den
ene ikke kunde skyldes den anden, og at derfor Berberishegn
ikke paa anden Maade end ellers levende Hegn kunde bidrage
til Udbredelsen af Rust hos Sæden. Først med den danske Bo-
taniker Professor Ørsted's og de Bary’s i 1864 offentliggjorde
Undersøgelser endte Berberisfejden herhjemme efter at have
staaet paa i over et Halvthundredaar. I denne Strid havde
Selskabet fulgt de videnskabelig Sagkyndige, Botanikerne, og
altsaa stillet sig tvivlende til Aarsagsforbindelsen mellem Rust
paa Kornet og Berberissens Skaalrust, men det havde altid,
naar Spørgsmaalet fra Tid til anden blev rejst, søgt at indhente
Praktikernes Erfaringer, som stedse var afvigende, og faa Sagen
belyst saa grundigt som mulig.
— Den Skimmelsvamp, som i 1840’erne anrettede enorme
Ødelæggelser paa de evropæiske Kartoffelmarker, hører hjemme
i Sydamerikas Bjærge,*) den kom til vor Verdensdel 1830—40,
viste sig i Begyndelsen af 40’erne i alle evropæiske Lande —
i Danmark 1841 (Fjelstrup) —, var 1843 stærkt udbredt paa
Irland, men først i 1845 hærgede den Fastlandet. Sygdommen
kom paa en Tid, da der herskede almindelig evropæisk Dyrtid,
*) F. Kølpin Ravn: »Smitsomme Sygdomme hos Landbrugsplanterne«, S. 71.