Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

330 PLANTEAVL, PLANTESYGDOMME, INSEKTANGREB M. V. og dens Ødelæggelser føltes derfor dobbelt haardt; i flere Stater medførte den alvorlige Uroligheder, paa Irland døde Folk i Tusindvis af Sult, og i store Skarer udvandrede Irerne til de nordamerikanske Fristater; Sygdommen var for Nationerne en Ulykke som Krig og Pest. Ved den første danske Landmandsforsamling, der holdtes i Dagene fra den 22.—26. September 1845, rettede Dirigenten ved et af Forhandlingsmøderne det Spørgsmaal til Forsamlingen, om nogen havde sporet den Sygdom paa Kartofler, som for Tiden var almindelig i Belgien og andre Lande? »Almindelig Tavshed«! Men endnu inden Landmandsforsamlingen sluttede, havde Sygdommen bredt sig saa hurtigt til alle Landes Egne, at de fleste ved Hjemkomsten fandt deres Kartoffelmarker mer eller mindre angrebne. Kort Tid efter udbad Landhus- holdningsselskabet sig af de 2 Agerdyrkningskommissioner et Forslag om, hvad der burde gøres i denne for Landet saa vig- tige Sag. Betænkningen, som offentliggjordes, gav Raad med Hensyn til Opbevaringen af Kartofler og Dyrs Fodring med syge Knolde, henledte Landmændenes Opmærksomhed paa en almindeligere Dyrkning af Turnips og Kaalrabi i Stedet for af Kartofler samt anbefalede »sammenlignende Forsøg« for at man kunde komme paa Spor efter Sygdommens Aarsager m. m. Endvidere anmodede Selskabet Commerce-Collegiet om gennem de danske Konsuler i Udlandet at skaffe Underret- ning om, hvorvidt »man nogetsteds i andre Lande, nær og fiærn, f. Eks. ogsaa i America, var bievne forskaanet for Sygdommen«, for at man muligvis kunde faa sunde Læggekartofler derfra. Kollegiet imødekom Selskabet, et Udtog af Indberetningerne blev offentliggjort, og der indforskreves forskellige her i Landet ukendte Sorter, som viste sig ikke blot i Besiddelse af Mod- standskraft mod Sygdommen, men ogsaa af stor Ydeevne, Sorter som Hammersmith, Æggeblomme, Magnum Bonum, Richters Imperator og Tidlig Rosen. Ogsaa i de følgende Aar indhentede Selskabet Oplysninger om Sygdommen og offent- liggjorde disse. I 1847 spurgte Rentekamret Selskabet, om der ikke var Grund til ved Udsættelsen af en Prisopgave at søge fremkaldt