Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

Forfatter: H. Hertel

År: 1920

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 426

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 456 Forrige Næste
PLANTEAVL, PLANTESYGDOMME, INSEKTANGREB M. V. 331 en Vejledning i Valget og Dyrkningen af Vækster, der kunde træde i Stedet for Kartoflen. Svaret gik ud paa, at da Kar- toffelsygen turde ventes at blive forbigaaende, da der havdes Surrogater for Kartoflen som Kvægfoder i Turnips, Runkel- roer, Gulerødder, højtstammet Kaal m. fl., og da ingen anden i Evropa kendt Plante kunde erstatte den som Menneskeføde, maatte Selskabet fraraade at udsætte Prisopgaven. I de 3—4 Aar Sygdommen varede i Danmark, bragte den stor Elendighed med sig, særlig blandt den gifte Arbejder- klasse paa Landet. Man søgte paa forskellig Maade at raade Bod herpaa. Mange Steder paa Fyn fulgte man saaledes Guver- nøren, Kronprins Frederiks Opfordring til Sogneforstander- skabene om »at drage Omsorg for, at der itide tilvejebringes Kornbeholdninger, som kunne udsælges til de mest trængende i Sognene, enten til de sædvanlige eller i det mindste til moderate Priser«.*) Derimod blev der ikke grebet ind fra Regeringens Side med administrative eller legislative Forholdsregler. Alle Forsøg paa at finde et Middel til Sygdommens Bekæmpelse — Vindtørring, Knoldenes Afvaskning i Kalkvand eller deres Henlægning i Trækul osv. — var frugtesløse, det var Kartof- lerne selv, der til Slutning afslog Angrebet, Naturen, der traadte til ved i Organismen at udvikle en Modstand mod Sygdommen. Imidlertid maa endnu, som bekendt, Kartoffelskimmelen regnes blandt Plantens Fjender, men naar dens Ødelæggelser nu om Stunder staar langt tilbage for Fortidens, skyldes det bl. a. den almindeligere Dyrkning af mere modstandskraftige Varie- teter, som tog sin Begyndelse i Slutningen af 40’erne tilligemed en forøget Interesse for Avlen, der efterhaanden bragte Kar- toffeldyrkningen ind i et sikrere Spor. — Insektangreb foraarsagede i 50’ernes Begyndelse langt større Ødelæggelser paa vore Planter end i tidligere Aar. Der klagedes stærkt over den af Bladlus bevirkede Skade, Hvede- myggen begyndte at vise sig paa forskellige Egne, i Naalesko- vene (hed det i en Indberetning 1855 til Indenrigsministeriet) findes nye Insektarter saa godt som hvert Aar osv., og fra *) Jvnfr. H. P. Kristensen’s Afhandling i »Fra Arkiv og Museum«, 1912, S. 1—23, om Kartoffelsygen paa Øerne.