Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
332 PLANTEAVL, PLANTESYGDOMME, INSEKTANGREB M. V.
Aartiets Midte modtog Selskabet fra forskellige Egne stadig
Eksemplarer af Insekter, som angreb Planterne. Dette foran-
ledigede Selskabet til i 1857 og følgende Aar at meddele Offent-
ligheden, at paa dets Anmodning havde nogle Videnskabs-
mænd »erklæret sig villige til snarest muligt, efter at Underret-
ning modtages om slige Beskadigelser paa Afgrøden, at be-
give sig til de paagældende Egne i den Hensigt at foretage
locale Undersøgelser og indsamle de fornødne Data til at efter-
spore Aarsagerne til Ondet, for saaledes muligen at blive istand
til at give Anvisning paa, hvorledes det fremtidigen maatte
kunne modvirkes, og desangaaende at meddele Selskabet Re-
sultaterne til videre passende Afbenyttelse«. Det opfordrede
derfor Landmændene til betimeligen at underrette det om In-
sektangreb, for at det kunde sørge for, at de fornødne Under-
søgelser blev foretagne. De Videnskabsmænd, Selskabet navnlig
henvendte sig til, var Entomologerne J. M. C. Schiødte (1815
—84) og hans Discipel Meinert. Den første var alt som ung Mand
traadt i Forbindelse med Selskabet, det havde understøttet
ham til ved Rejser i Indlandet at foretage en planmæssig Under-
søgelse af et hidtil meget forsømt Omraade: den danske In-
sektfauna, til hvilken et større Kendskab kunde faa stor prak-
tisk Betydning for Land- og Skovbruget, og Collin havde skaf-
fet ham Hjælp til hans litterære Arbejder. Schiödte, der i 20
Aar var Docent i Zoologi ved Landbohøjskolen, var som be-
kendt Banebryderen paa sit Omraade her hjemme, skarpsin-
dig som Videnskabsmand, dybtgaaende indtil Hensynsløshed i
sine Forskninger og i Besiddelse af en uopslidelig Arbejdskraft.
Det var navnlig hans Hjælp, Selskabet paakaldte, det under-
støttede ham til at foretage Lokalundersøgelser, det offentlig-
gjorde Resultaterne af disse og hans Raad med Hensyn til
Imødegaaelse af Insektangreb, og det modtog til Omdeling
Eksemplarer af de af ham til Indenrigsministeriet afgivne Be-
retninger.
Skadeligst blandt Angrebene var de fra Tid til anden af
Oldenborren foraarsagede. Denne havde i Aarene før 1837 været
en Landeplage, mod hvilken der hverken offentligt eller privat
blev truffet Foranstaltninger, saa syntes Plagen omtrent helt