Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

332 PLANTEAVL, PLANTESYGDOMME, INSEKTANGREB M. V. Aartiets Midte modtog Selskabet fra forskellige Egne stadig Eksemplarer af Insekter, som angreb Planterne. Dette foran- ledigede Selskabet til i 1857 og følgende Aar at meddele Offent- ligheden, at paa dets Anmodning havde nogle Videnskabs- mænd »erklæret sig villige til snarest muligt, efter at Underret- ning modtages om slige Beskadigelser paa Afgrøden, at be- give sig til de paagældende Egne i den Hensigt at foretage locale Undersøgelser og indsamle de fornødne Data til at efter- spore Aarsagerne til Ondet, for saaledes muligen at blive istand til at give Anvisning paa, hvorledes det fremtidigen maatte kunne modvirkes, og desangaaende at meddele Selskabet Re- sultaterne til videre passende Afbenyttelse«. Det opfordrede derfor Landmændene til betimeligen at underrette det om In- sektangreb, for at det kunde sørge for, at de fornødne Under- søgelser blev foretagne. De Videnskabsmænd, Selskabet navnlig henvendte sig til, var Entomologerne J. M. C. Schiødte (1815 —84) og hans Discipel Meinert. Den første var alt som ung Mand traadt i Forbindelse med Selskabet, det havde understøttet ham til ved Rejser i Indlandet at foretage en planmæssig Under- søgelse af et hidtil meget forsømt Omraade: den danske In- sektfauna, til hvilken et større Kendskab kunde faa stor prak- tisk Betydning for Land- og Skovbruget, og Collin havde skaf- fet ham Hjælp til hans litterære Arbejder. Schiödte, der i 20 Aar var Docent i Zoologi ved Landbohøjskolen, var som be- kendt Banebryderen paa sit Omraade her hjemme, skarpsin- dig som Videnskabsmand, dybtgaaende indtil Hensynsløshed i sine Forskninger og i Besiddelse af en uopslidelig Arbejdskraft. Det var navnlig hans Hjælp, Selskabet paakaldte, det under- støttede ham til at foretage Lokalundersøgelser, det offentlig- gjorde Resultaterne af disse og hans Raad med Hensyn til Imødegaaelse af Insektangreb, og det modtog til Omdeling Eksemplarer af de af ham til Indenrigsministeriet afgivne Be- retninger. Skadeligst blandt Angrebene var de fra Tid til anden af Oldenborren foraarsagede. Denne havde i Aarene før 1837 været en Landeplage, mod hvilken der hverken offentligt eller privat blev truffet Foranstaltninger, saa syntes Plagen omtrent helt