Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
PLANTEAVL, PLANTESYGDOMME, INSEKTANGREB M. V. 333
at være ophørt indtil 1857 og 58, da Larverne paany gjorde
meget følelig Skade paa Marker, i Skove og Haver, medens
1859 blev et stort Flyveaar. I det følgende Tiaar forstummede
Klagerne atter. I 1858 henledte Selskabet Indenrigsministeriets
Opmærksomhed paa den af Larverne anrettede Skade. Det
havde fra Udlandet indhentet Oplysninger om, hvilke Midler
man havde grebet til for at imødegaa Angrebet, og det frem-
hævede som de 3 virksomste: 1) Opsamling af Larverne efter
Ploven og af Oldenborrerne, straks naar de viste sig, før de lagde
Æg, og selvfølgelig begges Ødelæggelse, 2) Fredning af Krager,
Alliker, Ugler, Stære, Ræve, Muldvarpe etc. og Anbringelse af
Stærkasser i Bønderhaver, 3) Uddrivning af Svin baade paa
Brakmarken og Stub jorden. Og det henstillede til Ministeriet,
at der udgik en almindelig Opfordring om at bringe disse Midler
i Anvendelse, særlig Opsamlingen, og at der tilstodes de Land-
boforeninger, som var villige til at sætte en Indsamling i Gang,
et Statstilskud til Dækning af Halvdelen af de dermed for-
bundne Udgifter, mod at de selv udredede den anden Halvdel.
Selskabet pegede her paa et Princip for Statsunderstøttelse,
som nu i en Aarrække er anvendt for Tilskud til en Mængde
Arbejder indenfor Landbruget. Den Gang var man imidlertid
mere karrig end nu med Understøttelser, og først paa Finans-
loven for 1883—84 blev der bevilget et Beløb af 10.000 Kr.
til Indsamlingen »imod at der fra anden Side ydes ligesaa Meget«.
Derimod gav Ministeriet i en Rundskrivelse Amtmændene Paa-
læg om at bringe de af Selskabet nævnte Midler til Befolk-
ningens Kundskab.
Markfredens Fremme, som Selskabet tidligere havde ar-
bejdet for (jvnfr. S. 233 f. f.), slog det ogsaa i denne Periode
til Lyd for, naar Lejlighed gaves. Der blev i Stændertiden fore-
taget enkelte Forbedringer i de bestaaende Bestemmelser om
Markfreden, men Selskabet stillede sig nu tvivlende til, at denne
lod sig fremme ved nye Lovbud. Dette gav sig Udslag 1844
i en lang Indstilling til Rentekamret, som havde udbedt sig
Det kgl. danske Landhusholdningsselskabs Historie. 22