Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

334 PLANTEAVL. PLANTESYGDOMME, INSEKTANGREB M. V: Landhusholdningsselskabets Erklæring over en fra Randers Amtshusholdningsselskab indsendt Skrivelse angaaende udvidede Lovbestemmelser til Sikring af Markfred m. v. Landhushold- ningsselskabet udbad sig først en Udtalelse om Sagen af en Del af sine, i forskellige Egne boende, Medlemmer, og da Spørgs- maalet derefter havde været behandlet i dets Agerdyrknings- kommissioner, svarede det Rentekamret, at den gældende Lov- givning nu syntes at give dem, hvis alvorlige Hensigt det var at skaffe sig Markfred, Midlerne hertil. løvrigt syntes Erfaringen at godtgøre, at Markfred kunde gennemføres i de Egne af Lan- det, hvor en forbedret Agerdyrkning var indført, og Selskabet tvivlede ikke om, at det fremskridende Agerbrug efterhaanden vilde tvinge Markfreden igennem, og at de i 1841 oprettede Sogneforstanderskaber kunde udrette meget ved deres Eksempel, Opmuntring og Advarsel, hvorfor det henstillede, at der gen- nem Amtsraadene udgik en Opfordring til Forstanderskaberne om at virke- til Gavn for Markfreden, en Henstilling Rente- kamret fulgte. Selskabet fik Ret i, at Markfreden efterhaanden trængte igennem. Først i Maribo Amt, dernæst paa Fyn, sidst i Jyl- land og paa Sjælland, og i Løbet af 60’erne blev Markfreden mere og mere almindelig over hele Landet, thi Betydningen af at opgive Ævret og slaa Kreaturene løse om Efteraaret aftog med den mere rationelle Dyrkning og det rigeligere Foder, og Ulemperne ved Markufreden blev saa indlysende, at den efter- haanden med Nødvendighedens Magt maatte forsvinde. Flere af de gamle Lovgivningsbestemmelser passede nu ikke længer med Forholdene. Saaledes Reglerne i Forordningen af 1794 om Opførelsen af solide Volde og Hegn til Værn for Mar- kerne, thi herved beslaglagdes der for megen Jord, efterhaanden som denne steg i Værdi, og Bestemmelserne herom blev derfor ophævet ved Loven af 6. Marts 1869; saaledes ogsaa de i For- ordningen af 1817 fastsatte Optagelsespenge, der var saa høje, at da Priserne paa Korn og Kreaturer senere faldt stærkt, kunde det betale sig for en Mand at købe et heldig beliggende Stykke Jord alene i den Hensigt at spekulere i Optagelsen af fremmede Kreaturer.