Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

HUSDYRBRUG OG MÆLKERIBRUG Som omtalt S. 242 f. f. havde Selskabet i Perioden 1809—28 dels fortsat Arbejdet for Husdyravlens Forbedring i det gamle Spor, dels optaget et nyt Arbejde for at opretholde de indenlandske Skæferier. I Begyndelsen af det her skildrede Tids- afsnit var Husdyrenes Forædling en Sag, som Selskabet, efter hvad det selv udtalte, af Mangel paa de dertil fornødne Midler ikke med tilbørlig Kraft havde kunnet tage sig af, og som des- uden havde mindre Krav paa dets Deltagelse, eftersom denne Sag længe havde været Genstand for Regeringens Omhu. Der var dog selv i de første Tiaar efter 1828 forskellige Foretagender vedrørende Husdyravlen, som Selskabet understøttede. Som tidligere nævnt havde Interessen for et forbedret Kvæg- brug alt begyndt at vise sig før Aarhundredets Midte. Et af de første Midler man greb til for at søge Kvægbruget fremmet var, som bekendt, Indførselen af fremmede Racer til Kryds- ning med vort eget Kvæg. Dette blev paa Øerne krydset med Ayrshire, Berner, Tyroler, Angler og andre Kvægslag, i Jyl- land med Racer fra Schweiz, Tyrol, Holland og England. Kryds- ningsmanien varede imidlertid ikke længe. I Jylland kom man først bort fra »Forædlingen«, den jyske Races Forbedring »ved sig selv« fandt ivrige Talsmænd, og paa de 2 første Landmands- forsamlinger i 1845 og 1846 vedtog man en Resolution, der fraraadede at blande det jyske Kvæg med fremmed Blod. Noget senere kom man til Besindelse paa Øerne. I Bestræbel- serne for at forbedre vort Kvæg »ved sig selv« tog Selskabet nogen Del. Saaledes tilstod det alt i 1831 den bekendte Veterinær Jens Veibel Neergaard 200 Rdlr. aarlig i 5 Aar for at hjælpe ham til