Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HUSDYRBRUG OG MÆLKERIBRUG
347
paa hans Ejendom Frederiksholm ved København at bidrage
til de nationale Kvægracers Forædling ved udelukkende at
vælge fortrinlige Tillægsdyr af Landets egne Stammer og sørge
for deres hensigtsmæssige Røgt og Pleje. Forsøget syntes at
ville falde heldigt ud, men efter 4 Aars Forløb saa Neergaard
sig nødsaget til at sælge Gaarden. Han foreslog og Selskabet
billigede, at det paa Ejendommen tillagte Ungkvæg blev over-
draget det Classenske Fideikommis, for at det efter en bestemt
Plan kunde blive benyttet til Avl. Ogsaa enkelte andre modtog
tidlig mindre Beløb af Selskabet som Hjælp til Anskaffelsen
af udsøgte danske Tillægsdyr for at virke for Kvægets For-
ædling paa deres Egn. Men Krydsningsspørgsmaalet var endnu
ikke afgæret, endnu saa sent som i 1849 var der Talsmænd
for at krydse jysk Kvæg med engelsk, særlig Ayrshire og Kort-
horn, og der indsendtes til Indenrigsministeriet et Forslag om,
at Staten skulde anskaffe og udstationere engelske Tillægsdyr
til Krydsning med jysk Kvæg. Forslaget sendtes Selskabet,
der fraraadede det ud fra det Synspunkt, at Krydsningsavl
var farlig, og at det jyske Kvæg burde søges forædlet ved
sig selv.
I 1830’erne og 40’erne modtog adskillige Landboforeninger
af Selskabet forskellige Beløb til Præmier ved deres Dyrskuer,
og Selskabet hjalp saa hist og saa her: det understøttede (1833)
et Indkøb af jysk Kvæg til Anbringelse i Grønland, sendte
fra Tid til anden Tyrekalve til Færøerne, hjalp forskellige
Færinger til Opførelsen af tagbedækkede Faarefolde i Udmar-
kerne og nogle fynske Gaardmænd, som havde forenet sig om
at holde deres Faar i samlet Flok under en Skæfers Tilsyn,
til Indkøb af Væddere. Det udtalte sig paa Indenrigsminis-
steriets Anmodning om Mulighederne for Kvægavlens For-
bedring paa Færøerne og fremhævede, at saa længe Færingerne
sultfødede Kvæget, kunde Avlen ingen Fremgang faa, og det
galdt derfor om at arbejde for et udvidet, paa en forbedret
Kvægavl rettet, Agerbrug med Dyrkning af passende Foder-
vækster til Kvægets bedre Underhold baade Sommer og Vinter.
Endvidere kan det nævnes, at Brænderiejer Bøggild i Aalborg
anno 1842 anmodede Selskabet om at undersøge en af ham