Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

Forfatter: H. Hertel

År: 1920

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 426

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 456 Forrige Næste
HUSDYRBRUG OG MÆLKERIBRUG 347 paa hans Ejendom Frederiksholm ved København at bidrage til de nationale Kvægracers Forædling ved udelukkende at vælge fortrinlige Tillægsdyr af Landets egne Stammer og sørge for deres hensigtsmæssige Røgt og Pleje. Forsøget syntes at ville falde heldigt ud, men efter 4 Aars Forløb saa Neergaard sig nødsaget til at sælge Gaarden. Han foreslog og Selskabet billigede, at det paa Ejendommen tillagte Ungkvæg blev over- draget det Classenske Fideikommis, for at det efter en bestemt Plan kunde blive benyttet til Avl. Ogsaa enkelte andre modtog tidlig mindre Beløb af Selskabet som Hjælp til Anskaffelsen af udsøgte danske Tillægsdyr for at virke for Kvægets For- ædling paa deres Egn. Men Krydsningsspørgsmaalet var endnu ikke afgæret, endnu saa sent som i 1849 var der Talsmænd for at krydse jysk Kvæg med engelsk, særlig Ayrshire og Kort- horn, og der indsendtes til Indenrigsministeriet et Forslag om, at Staten skulde anskaffe og udstationere engelske Tillægsdyr til Krydsning med jysk Kvæg. Forslaget sendtes Selskabet, der fraraadede det ud fra det Synspunkt, at Krydsningsavl var farlig, og at det jyske Kvæg burde søges forædlet ved sig selv. I 1830’erne og 40’erne modtog adskillige Landboforeninger af Selskabet forskellige Beløb til Præmier ved deres Dyrskuer, og Selskabet hjalp saa hist og saa her: det understøttede (1833) et Indkøb af jysk Kvæg til Anbringelse i Grønland, sendte fra Tid til anden Tyrekalve til Færøerne, hjalp forskellige Færinger til Opførelsen af tagbedækkede Faarefolde i Udmar- kerne og nogle fynske Gaardmænd, som havde forenet sig om at holde deres Faar i samlet Flok under en Skæfers Tilsyn, til Indkøb af Væddere. Det udtalte sig paa Indenrigsminis- steriets Anmodning om Mulighederne for Kvægavlens For- bedring paa Færøerne og fremhævede, at saa længe Færingerne sultfødede Kvæget, kunde Avlen ingen Fremgang faa, og det galdt derfor om at arbejde for et udvidet, paa en forbedret Kvægavl rettet, Agerbrug med Dyrkning af passende Foder- vækster til Kvægets bedre Underhold baade Sommer og Vinter. Endvidere kan det nævnes, at Brænderiejer Bøggild i Aalborg anno 1842 anmodede Selskabet om at undersøge en af ham