Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HUSDYRBRUG OG MÆLKERIBRUG 351
— kun Sorø Amts landøkononiske Selskab besvarede det 3.
Spørgsmaal med et ubetinget Ja og mente det nødvendigt, at
ædle engelske Hingste fremtidig indførtes her til Landet. Sel-
skabet lod det indsamlede Materiale offentliggøre og kom til
det Resultat, at almengyldige Slutninger ikke lod sig uddrage
af de indløbne Svar. Dels paa Grund heraf og dels fordi ikke
faa Landboforeninger havde undladt at svare, besluttede Sel-
skabet ikke at udsende Spørgelister vedrørende de øvrige
Husdyr.
Derimod lod Selskabet Aaret efter nedsætte et Udvalg til
at undersøge de Forbedringer, som den i Jylland anvendte
Fedningsmaade kunde tiltrænge, særlig med Englandsmarkedet
for Øjet. Betænkningen offentliggjordes, og Selskabet frem-
hævede, at hvis man ikke kunde benytte Bærme eller lignende
Biprodukter til Fedning »vil vistnok i Jylland, som i England,
Roer være det mest oekonomiske Foder i Forbindelse med
en mindre Qvantitet Oliekager, Bælgfrugter eller Korn«. Og da
Erfaringen viste, at baade Runkelroer og Kaalrabi lykkedes
godt her i Landet, tilraadede Selskabet stærkt at begynde
med Roedyrkning, først med et mindre Areal, som efterhaanden
kunde udvides. Det kom endvidere ind paa andre Sider af Fed-
ningen og fremhævede, at man ikke kunde give Regler, som
kunde anvendes overalt, men Landmanden maatte tage Hen-
syn til de givne Forhold. Ønskeligt vilde det imidlertid være,
om vi paa Dansk havde en Vejledning i Fedning af Kvæg, og
Selskabet erklærede sig villig til at bidrage til en saadans Ud-
givelse og Udbredelse, hvis en sagkyndig Mand vilde paatage
sig Udarbejdelsen. Manden meldte sig imidlertid ikke.*)
De Hundrede Gange er det skildret, hvorledes Danmarks
økonomiske Stilling overfor Udlandet paa mange Maader blev
ændret efter Krigen 1864 og Tabet af Hertugdømmerne. Saa-
ledes ogsaa med Afsætningen af danske Landbrugsvarer. Da
den hidtil benyttede Afsætningsvej for vore Kreaturer og Fede-
varer nu kom til at gaa gennem et fremmed Land og altsaa
blev afhængig af dettes Forhold, søgte man atter herhjemme
*) Der skulde hengaa 65 Aar, for der udkom en saadan Vejledning som Be-
svarelse af en Prisopgave, Selskabet udsatte i 1915.
23*