Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

352 HUSDYRBRUG OG MÆLKERIBRUG at skabe en direkte Handelsforbindelse med vor vestlige Nabo, der allerede den Gang var Evropas største og bedste Marked for Kreaturer og Fedevarer. Bestræbelserne herfor fra dansk Side mødtes med tilsvarende fra engelsk. Allerede i 1863 var der over København udført 18.000 Tdr. Smør med en skotsk Damper, der hver 14. Dag havde gjort Turen mellem København og Leith. Da baade Fedning og Mælkeri drift var i rask Udvikling, havde denne direkte Udførsel vel overbevist os om Forbindelsens Vigtighed, men selvfølge- lig ikke kunnet tilfredsstille de nu fremkomne Ønsker. Sel- skabet indgik derfor i Januar Maaned 1865 til Ministeriet med en Betænkning, som fremhævede den store Betydning en ud- videt og regelmæssig Dampskibsforbindelse mellem engelske Havne og Danmark vilde kunne faa, særlig for vor Udførsel af Smør og levende Kreaturer. »Kjøbenhavn vil kunne blive et betydeligt Kreaturmarked for Øerne og det sydlige Sverrig, og Jylland vil sikkert vise, at det skjønner mere paa en saa- dan Forbindelse nu end for 10 Aar siden, da det engelske Mar- ked siden den Tid endnu væsenligt har forbedret sig, medens samtidig den jydske Landmand er bleven mere fortrolig med en hensigtsmæssig Anvendelse af Kraftfoder til Fedekreaturer. Skulde det kunne lykkes samtidig med Forbindelsen fra Øst- kysten at kunne aabne en Forbindelse fra Jyllands Vestkyst med England, vilde Intet bidrage mere til Halvøens Opkomst«. Sluttelig henstillede Selskabet til Regeringen »at støtte og op- muntre den private Rheder til at gaa ind paa en Fart, som vel gjennemført vil yde vore Jordbrugere meget store Tjenester«. Selskabet var overbevist om, at en regelmæssig Forbindelse vilde kunne betale sig for de indenlandske Rederier, men da det underhaanden var kommet til den Overbevisning, at intet af disse vilde aabne en fast Fart uden at støttes af Regeringen ved klækkelige Pengelaan, besluttede det selv at bryde Banen for at godtgøre Gennemførligheden af den regelmæssige Fart. Særlig Etatsraad Tesdorpf interesserede sig for Sagen og ud- rettede et stort Arbejde for at faa den iværksat. Paa Selskabets Vegne foretog han nogle Rejser til Storbritannien, han satte sig herhjemme og derovre i personlig Forbindelse med ikke faa