Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
352
HUSDYRBRUG OG MÆLKERIBRUG
at skabe en direkte Handelsforbindelse med vor vestlige Nabo,
der allerede den Gang var Evropas største og bedste Marked
for Kreaturer og Fedevarer. Bestræbelserne herfor fra dansk
Side mødtes med tilsvarende fra engelsk.
Allerede i 1863 var der over København udført 18.000 Tdr.
Smør med en skotsk Damper, der hver 14. Dag havde gjort
Turen mellem København og Leith. Da baade Fedning og
Mælkeri drift var i rask Udvikling, havde denne direkte Udførsel
vel overbevist os om Forbindelsens Vigtighed, men selvfølge-
lig ikke kunnet tilfredsstille de nu fremkomne Ønsker. Sel-
skabet indgik derfor i Januar Maaned 1865 til Ministeriet med
en Betænkning, som fremhævede den store Betydning en ud-
videt og regelmæssig Dampskibsforbindelse mellem engelske
Havne og Danmark vilde kunne faa, særlig for vor Udførsel
af Smør og levende Kreaturer. »Kjøbenhavn vil kunne blive
et betydeligt Kreaturmarked for Øerne og det sydlige Sverrig,
og Jylland vil sikkert vise, at det skjønner mere paa en saa-
dan Forbindelse nu end for 10 Aar siden, da det engelske Mar-
ked siden den Tid endnu væsenligt har forbedret sig, medens
samtidig den jydske Landmand er bleven mere fortrolig med
en hensigtsmæssig Anvendelse af Kraftfoder til Fedekreaturer.
Skulde det kunne lykkes samtidig med Forbindelsen fra Øst-
kysten at kunne aabne en Forbindelse fra Jyllands Vestkyst
med England, vilde Intet bidrage mere til Halvøens Opkomst«.
Sluttelig henstillede Selskabet til Regeringen »at støtte og op-
muntre den private Rheder til at gaa ind paa en Fart, som
vel gjennemført vil yde vore Jordbrugere meget store Tjenester«.
Selskabet var overbevist om, at en regelmæssig Forbindelse
vilde kunne betale sig for de indenlandske Rederier, men da
det underhaanden var kommet til den Overbevisning, at intet
af disse vilde aabne en fast Fart uden at støttes af Regeringen
ved klækkelige Pengelaan, besluttede det selv at bryde Banen
for at godtgøre Gennemførligheden af den regelmæssige Fart.
Særlig Etatsraad Tesdorpf interesserede sig for Sagen og ud-
rettede et stort Arbejde for at faa den iværksat. Paa Selskabets
Vegne foretog han nogle Rejser til Storbritannien, han satte sig
herhjemme og derovre i personlig Forbindelse med ikke faa