Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HUSDYRBRUG OG MÆLKERIBRUG
353
af de for Sagens Gennemførelse interesserede Mænd for at bringe
de bedst mulige Forhold tilveje, fik sluttet Aftale med et anset
Rederifirma i Leith, James Currie & Co., saavel om Oprettelsen
af en regelmæssig Forbindelse mellem Leith og København
og delvis Aarhus, som om Fragternes Højde, Skibenes Indret-
ning m. v., og han fik antaget Huset Berry, Barclay & Co som
Landhusholdningsselskabets Agent og Mellemled mellem Eks-
portørerne og en solid Kommissionær. Firmaet skulde indsende
regelmæssige Markedsberetninger, Regnskab for de indkomne
Salgsbeløb etc. og maatte herfor beregne sig 2 pCt. Ligeledes
blev der oprettet Kontrakt med Kommissionæren om hans
Honorar og Betalingen for Kreaturernes Opstaldning fra deres
Ankomst til deres Salg. Endelig var Tesdorpf den, der her-
hjemme kräftigst slog til Lyd for en direkte Forbindelse med
Storbritannien. I et i Marts Maaned 1865 afholdt Foredrag i
Landhusholdningsselskabet fremhævede han, at vi maatte følge
det af engelske og skotske Landmænd givne Eksempel og ud-
vide vort Husdyrbrug, thi Kornet mødte allerede nu en ret
betydelig og vilde sikkert i Fremtiden blive udsat for en
stærkt voksende Konkurrence fra alle Verdensdele. Det var
hans faste Overbevisning, at vi kunde faa et fordelagtigt Salg
paa Storbritanniens Markeder for vore dyriske Produkter, og
vi kunde skaffe os en ny Indtægtskilde ved Fedning, da den
danske Stud var højt skattet derovre, hvor den vel sattes under
den skotske, men over den engelske. For at gøre Overfarten
saa god som mulig vilde Selskabet med Skibene sende »Kon-
duktører« til at vaage over Dyrenes Fodring og Pasning og
om fornødent lade dem nedslaa, thi dræbt i rette Tid vilde et
Dyr kun tabe 25 pCt. af sin Værdi. Og Tesdorpf sluttede sit
Foredrag med Ordene: »Selskabet har taget Initiativet, Ud-
faldet ligger i Landmandens Haand«.
I Foraaret 1865 optog 2 engelske Skibe den regelmæssige
Forbindelse, men da det hen paa Sommeren viste sig, at de
langtfra kunde medtage alle de Kreaturer og andre Landbrugs-
produkter, der fremkom til Afsendelse, blev der i Løbet af
Sommeren og Efteraaret sat 7 andre, hvoriblandt ogsaa danske
Dampere ind paa Farten. Med hvert Skib fulgte en af Selskabet