Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

354 HUSDYRBRUG OG MÆLKERIBRUG antaget og lønnet Konduktør. De 2 første Opsynsmænd var Landbrugskandidaterne A. la Cour, der havde været Under- forvalter hos Tesdorpf og 1877 blev Forstander for Agerbrugs- skolen paa Næsgaard, og H. C. la Cour, senere Ejer af Trinde- rup og Medlem af Selskabets Bestyrelsesraad. De gav efter hver Rejse Meddelelse i »Ugeskrift for Landmænd« om de op- naaede Priser m. v., og navnlig den førstes Beretninger om de fremmede Markedsforhold indeholdt værdifulde Oplysninger for de danske Afsendere — ogsaa her viste Tesdorpf sin sikre Sans for at finde den rette Mand til den rette Plads. I 1866 antog Selskabet 3 Konduktører til og overdrog Overtilsynet med hele Trafiken til den senere Docent ved Veterinær- og Landbohøj- skolen G. F. Westring, som i Ugeskriftet gav Beretning om hver Forsendelse. Aaret efter traf Selskabet Aftale med en Kommissær i København om, at han til en bestemt Takst skulde modtage og fodre de til Afskibning bestemte Kreaturer. Fra 1868 maatte Afsenderne selv udrede Lønnen til Konduk- tørerne, men Selskabet erklærede sig villig til at bistaa dem med Raad. Forsøget paa at tilvejebringe en direkte Forbindelse mellem Danmark og England lykkedes over Forventning. Allerede i det første Aar, 1865, blev der udført til Leith omtrent 5400 Stkr. Kvæg, 16.800 Faar, 2250 Lam og 800 Svin foruden be- tydelige Mængder Smør, Flæsk, Mel, Huder og Skind, nogle Kornvarer m. m. Sagen vakte stor Opmærksomhed indenfor Landbruget, paa Landmandsforsamlingen i Aarhus 1866 blev der bragt Selskabet en Tak for, hvad det havde udrettet, og Vinteren derefter sendte en Del større Kreaturhandlere Sel- skabet en Takskrivelse for dets Virksomhed for at fremkalde og vedligeholde en direkte Udførsel af levende Kreaturer til England. Selskabet, og indenfor det først og fremmest Tesdorpf, havde altsaa nu brudt Isen; man fik Tillid til, at direkte Damp- skibsforbindelser med England kunde betale sig, saadanne blev i 60’ernes Slutning oprettede mellem Randers, Aarhus, Leith og Hull, og Loven om Anlæg af Esbjerg Havn vedtoges 1868. Vel kom der nogle vanskelige Aar, i hvilke Udførselen aftog,