Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HUSDYRBRUG OG MÆLKERIBRUG
359
en anset vederhæftig Mand saavel angaaende disse Forhold
som angaaende Sædelighed og tidligere Opførsel. I Læretiden,
som var 2 Aar paa samme Gaard, fik Lærlingen Kost og Logi,
men ingen Løn, hvorimod Selskabet efter endt Læretid vilde
betale et Honorar af 40 Rdlr. til den Mejerske, som vejledede
Eleven. Fik denne efter Læretidens Udløb sin Husbonds An-
befaling, gav Selskabet hende Lærebrev.
I 1837 meldte der sig kun 4 Elever og de følgende Aar fra
5 til en halv Snes aarlig, senere holdt den aarlige Tilgang sig
omkring 8—10—15. Lærlingene, af hvilke de fleste var Døtre
af Gaardmænd, nogle af Skolelærere, Skovfogeder o. a., anbragtes
i de første Aar paa Gaarde paa Øerne senere ogsaa paa jyske
Ejendomme: Geddesdal, Sophienberg, Havarthigaard, Nislev-
gaard, Hofmansgave, Ourupgaard, Nedergaard, Nøbøllegaard,
Rosvang, Duelund, Lillerup med fl.
Det vedtoges i 1875 at standse med denne Foranstaltning,
naar de antagne Elever var udlærte. Grunden hertil var den,
at Selskabets Mælkerikonsulent Professor Segelcke i 1870’erne
aarlig hjalp omtrent 100 unge Mænd og et ikke ringe Antal Piger
ved deres første Uddannelse i Mælkeribruget foruden Mejersker
og vordende »Mælkeriassistenter«, der søgte videre Uddannelse.
Fordi Selskabet opgav direkte at antage unge Kvinder til Op-
læring i Faget, opgav det altsaa ikke at støtte deres Uddannelse,
men Understøttelsen fik en efter de forandrede Forhold af-
passet ændret Form.
Omtrent 300 Mejersker blev i de Aar, Uddannelsen stod
paa i den oprindelige Form, oplærte direkte under Selskabet.
De fleste af dem blev senere Husmodre i Bøndergaarde, de
fik forbedret disses Mælkerivæsen og bidrog til at forberede
Gaardmandsstanden til den senere hurtige Overgang fra Korn-
salg til Mælkeridrift. Dertil kom Uddannelsens indirekte Be-
tydning, den gav et godt Eksempel, Lysten til at lære Faget
blev vakt, og medens man paa Mælkerierne tidligere var meget
utilbøjelig til at modtage Elever, aabnede efterhaanden saa godt
som alle de større Mælkerier sig nu for saadanne.
Proprietær Hasle, Hesselberggaard i Holbæk Amt, henstillede
1845 til Selskabet at oplære Mejeribødkere, men Henstil-