Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

Forfatter: H. Hertel

År: 1920

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 426

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 456 Forrige Næste
HUSDYRBRUG OG MÆLKERIBRUG 359 en anset vederhæftig Mand saavel angaaende disse Forhold som angaaende Sædelighed og tidligere Opførsel. I Læretiden, som var 2 Aar paa samme Gaard, fik Lærlingen Kost og Logi, men ingen Løn, hvorimod Selskabet efter endt Læretid vilde betale et Honorar af 40 Rdlr. til den Mejerske, som vejledede Eleven. Fik denne efter Læretidens Udløb sin Husbonds An- befaling, gav Selskabet hende Lærebrev. I 1837 meldte der sig kun 4 Elever og de følgende Aar fra 5 til en halv Snes aarlig, senere holdt den aarlige Tilgang sig omkring 8—10—15. Lærlingene, af hvilke de fleste var Døtre af Gaardmænd, nogle af Skolelærere, Skovfogeder o. a., anbragtes i de første Aar paa Gaarde paa Øerne senere ogsaa paa jyske Ejendomme: Geddesdal, Sophienberg, Havarthigaard, Nislev- gaard, Hofmansgave, Ourupgaard, Nedergaard, Nøbøllegaard, Rosvang, Duelund, Lillerup med fl. Det vedtoges i 1875 at standse med denne Foranstaltning, naar de antagne Elever var udlærte. Grunden hertil var den, at Selskabets Mælkerikonsulent Professor Segelcke i 1870’erne aarlig hjalp omtrent 100 unge Mænd og et ikke ringe Antal Piger ved deres første Uddannelse i Mælkeribruget foruden Mejersker og vordende »Mælkeriassistenter«, der søgte videre Uddannelse. Fordi Selskabet opgav direkte at antage unge Kvinder til Op- læring i Faget, opgav det altsaa ikke at støtte deres Uddannelse, men Understøttelsen fik en efter de forandrede Forhold af- passet ændret Form. Omtrent 300 Mejersker blev i de Aar, Uddannelsen stod paa i den oprindelige Form, oplærte direkte under Selskabet. De fleste af dem blev senere Husmodre i Bøndergaarde, de fik forbedret disses Mælkerivæsen og bidrog til at forberede Gaardmandsstanden til den senere hurtige Overgang fra Korn- salg til Mælkeridrift. Dertil kom Uddannelsens indirekte Be- tydning, den gav et godt Eksempel, Lysten til at lære Faget blev vakt, og medens man paa Mælkerierne tidligere var meget utilbøjelig til at modtage Elever, aabnede efterhaanden saa godt som alle de større Mælkerier sig nu for saadanne. Proprietær Hasle, Hesselberggaard i Holbæk Amt, henstillede 1845 til Selskabet at oplære Mejeribødkere, men Henstil-