Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
358
HUSDYRBRUG OG MÆLKERIBRUG
omkostningerne, og bleve slige Oste her frembragte i nogen
Mængde, er det sandsynligt, at deres Tilvirkning vilde befmdes
ikke at svare Regning.«
Omtrent samtidig med, at Osteforsøgene optoges paa Hof-
mansgave, begyndte Selskabet Arbejdet for Smørproduktionens
Forbedring. En tilfældig Anledning gav Stødet hertil, men selv
om denne Anledning ikke var fremkommen, var Arbejdet sik-
kert ogsaa blevet begyndt, thi Selskabet havde Opmærksom-
heden rettet paa at faa Indtægterne af det voksende Antal
Køer til at flyde rigeligere, og Virksomheden herfor vilde være
en Fortsættelse af tidligere Bestræbelser (jvnfr. S. 153—155).
En flink jysk Bonde anmodede i 1835 Selskabet om, at hans
Datter maatte blive oplært i Mælkeribrug under det, og Sel-
skabet anbragte hende hos Godsejer Valenliner paa Geddesdal.
I den med Valentiner herom førte Brevveksling findes følgende,
for det den Gang i Mælkeribruget raadende Hemmeligheds-
kræmmeri betegnende Ytring af hans Hollænder, »at mindre
end 30 Rdlr. aarlig kunde han ikke have for at lære sine Hemme-
ligheder til andre, og den tidligere Hollænder havde endog er-
klæret, at han ikke vilde gjøre dette for 100 Rdlr«. Præsidiet
spurgte nu de 2 Agerdyrkningskommissioner, om Selskabet
burde paatage sig Uddannelse af Mejersker, og da Svaret
var bejaende, udsendte Selskabet i Februar Maaned 1837 en
Meddelelse om, »at da Meierivæsenet ikke hævdede den til-
børlige Plads her i Landet, maatte Selskabet finde det ønskeligt,
om den blandt de større Meieribesiddere følte Trang til at er-
holde duelige Meiersker søgtes afhjulpen, hvilket, naar et An-
tal Piger var vel udlærte i dette Fag og i Fremtiden som Huus-
mødre bleve bosatte paa Landet, turde haabes at ville efter-
haanden yttre gavnlig Indflydelse paa Meieriproduktionens Be-
handling ogsaa i de mindre Meierier og navnlig hos Bonden«.
Selskabet vilde derfor fremtidig antage unge Piger som Lær-
linge i Mælkeribrug, og Betingelserne for at blive antaget var
følgende: Vedkommende skulde have fyldt 18 Aar, eje alminde-
lige Skolekundskaber, være stærk af Sundhed og ikke ukendt
med Arbejdet i et Meieri; den selvskrevne Ansøgning skulde
være ledsaget af fornødne Attester, navlig fra Præsten og fra