Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

HUSDYRBRUG OG MÆLKERIBRUG 357 Mælkeribruget. Forbruget af Smør og Mælk i Byerne var, sammenlignet med hvad det er nu, ubetydeligt, Priserne var smaa — henimod Aarhundredets Midte ofte kun 33—50 Øre pr. Pd., fra Kongeriget var Udførselen af Smør ubetydelig, en Del af det simple Smør udførtes til Norge og af det finere over Kiel og Hamborg til England, hvor det solgtes som Kieler- Smør. Holberg vilde have sagt, at vort Mælkeribrug befandt sig i »en fatal Periodus«. De første Bestræbelser for at faa Indtægterne af Mælkeri- bruget til at flyde rigeligere tog Sigte paa en Forbedring af Osteproduktionen — mærkelig nok, da denne kræver forholdsvis betydelig Kapital og er forbunden med større Risiko end Smør- produktionen paa Grund af den lange Lagring. Paa Forslag af den bekendte Botaniker og Agronom Stamhusbesidder Niels Hofman (Bang) lod i 1836 »Selskabet for Naturlærens Udbre- delse« og Landhusholdningsselskabet polyteknisk Kandidat Hagen foretage en Række kemiske Forsøg paa Hofmansgave for at udfinde de bedste Metoder for Tilvirkning af Ost. I 1838 fortsattes disse Undersøgelser, ligeledes paa de 2 Selskabers Bekostning, af B. S. Jørgensen, den Gang 23 Aar gammel, paa Gaarden Knabstrup ved Holbæk. Der blev her tilvirket godt 80 Oste, af samlet Vægt 2400 Pd., flest Chester- og hollandske Oste, nogle Schweitzer-, Parmasan- og Myseoste, der sendtes til Hovedstaden, hvor de oplagdes paa Søetatens Proviant- gaard til Lagring. En stor Del af dem blev i 1839 solgte ved offentlig Auktion og Resten underhaanden; de højeste Priser, 54—57 Skilling pr. Pund eller 224—236 Øre pr. kg, betaltes for nogle Chesteroste, medens Gennemsnitsprisen for samtlige Prøve- oste var omtrent 32 Skilling (66 Øre) pr. Pd. En af Jørgensen udarbejdet Anvisning paa Tilberedning af Chester- og hol- landske Oste blev offentliggjort af Landhusholdningsselskabet. Man begyndte nu paa nogle danske Herregaarde at lægge sig efter »Schweitzeri« eller Ostetilvirkning i det store og at efter- ligne de fremmede Oste, men det kan ikke siges, at Selskabet netop opmuntrede hertil, thi det kundgjorde som sin Ansku- else »at de kostbarere Ostesorter næppe nok kunne afsættes til saadanne Priser, der staae i passende Forhold til Productions-