Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

Forfatter: H. Hertel

År: 1920

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 426

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 456 Forrige Næste
HUSDYRBRUG OG MÆLKERIBRUG 361 og 36 i det andet, medens Selskabet betalte den Mejeribødker, der vejledede dem, 40 Rdlr. Det var ikke mange, som meldte sig, oftest kun et Par om Aaret, 1891 forandredes Betegnelsen til Foderlærlinge, og 3 Aar efter blev Læretiden forlænget til 3 Aar. Uddannelsen har ialt til 1921 omfattet ca. 200 Elever. Ringe Tilslutning fandt den Uddannelse af Mejeribesty- rere, Selskabet begyndte 1867. Eleverne skulde foruden i Kvægets Pasning tillige oplæres i Tilvirkning af Mejeriproduk- ter, for at de paa mindre Gaarde kunde udfylde baade Mejeri- bødkerens og Mejerskens Plads. Ogsaa disse Elever skulde tjene 2 Aar paa een Gaard, de fik kun Kost og Husly, medens Selskabet efter endt Læretid betalte den, som havde vejledet Eleven, 40 Rdlr. I de 12 Aar, denne Uddannelse blev opret- holdt, blev der kun antaget 30 Lærlinge. Endelig lod Selskabet lejlighedsvis nogle enkelte Schweizerilærlinge uddanne i Tilbered- ning af Sødmælksost. — I Schweiz og enkelte Steder i Frankrig kendte man til fra gammel Tid af at købe Bøndernes Mælk og bringe den sammen til Bearbejdning paa eet Sted. I Slutningen af 1840’erne blev der i Brandenborg oprettet Landsbymælkericr, som efter Si- gende trivedes godt. Omtrent samtidig blev Sagen fremdraget i nogle af vore Landboforeninger, men førte ikke til noget Resultat, da den syntes at have haft omtrent lige mange Til- hængere og Modstandere. Lidt senere, i 1852, henstillede Proprie- tær A. David, Rungstedlund, til Landhusholdningsselskabet at foretage de fornødne Skridt »til Anlæg af Fælles-Meierier paa Landet«. Henstillingen blev drøftet indenfor de 2 Agerdyrknings- kommissioner, der enstemmig udtalte, at dens »heldige Iværk- sættelse vilde medføre et stort nationalt Gavn, idet Danmarks talrige Gaardmandsklasse derved kunde tilegne sig de samme Fordele, som Ilerregaardene have af deres Meieriprodukter«. Selskabet sendte derfor i 1852 samtlige Landboforeninger en Rundskrivelse, der anbefalede »dette Anliggende til deres sær- deles Opmærksomhed og henstillede, hvorvidt de maatte finde sig opfordrede til at paavirke de nærmest Paagjældende i den omhandlede Retning samt yde dem Bistand med Raad og Daad til at faa en Begyndelse gjort med at bringe Sagen til Udførelse,