Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

362 HUSDYRBRUG OG MÆLKERIBRUG forsaavidt Forholdene ere saadanne, at de love et tilfredsstil- lende Udfald«. Vel kunde Selskabet Aaret efter udtale, at der var meddelt det, at enkelte Steder »modtager nu Mejerifor- pagteren Mælken foruden fra den Gaard, hvor han bor, tillige fra nogle andre mindre Gaarde i den nærmeste Omegn«, men der skulde hengaa en halv Snes Aar, før egentlige Fællesmæl- kerier begyndte at fremstaa, fornemmelig ved Landboforeninger- nes Interesse for Sagen. Med Understøttelse af »Fyns Stifts patriotiske Selskab« blev det første Fællesmælkeri i Foraaret 1863 oprettet i Marslev.*) — Selskabets Kongsgerning paa Mælkeribrugets Omraade var, at det fik Th. R. Segelcke knyttet til sig som Konsulent paa det Tidspunkt, da vi stod overfor den Opgave at bygge vor Mælkeridrift op. Det tjener de Mænd, der som Ledere af Selskabet trods betydelig Modstand fik den unge polytekniske Kandidat ansat under Selskabet, til Ære, at de saa tidlig havde Øje for, at der ad teoretisk Vej var Mulighed for at bringe Orden og Plan i denne Gren af Praksis. De fleste tvivlede vistnok heroin, den gængse Opfattelse var nemlig, at Mælkeribruget nødvendigvis maatte være en ren empirisk Virksomhed, der var afhængig af lunefulde, fra Sted til Sted vekslende Faktorer, hvorfor det var umuligt at bringe faste Regler, et almengyl- digt System, i Anvendelse. Professor Jørgensen, der som omtalt selv havde arbejdet i Mælkeridriften, var vel nok den egentlig bevægende Kraft ved Segelckes Ansættelse, men stor Andel heri havde saavel daværende Etatsraad Tesdorpf — »den Mand, der mere end nogen anden Jordbruger har virket for det danske Mælkeribrugs Udvikling« (B. Bøggild) — som Etats- raad A. Valentiner, Geddesdal, der var et meget indflydelsesrigt Medlem af Selskabets Kommission. Da Segelckes banebrydende Arbejde for vort Mælkeribrug efter 1868 skulde omtales i II. Bind, blev det for at give et Hel- hedsindtryk af hans Virksomhed befundet rigtigst samtidig at *) Selskabets Rundskrivelse er ogsaa interessant derved, at der i dens Slut- ning hentydes til en mulig kooperativ Ordning af Fællesbehandlingen, hvad Kam- merjunker Ravert og Professor Forchhammer allerede i 1820 og 1843 havde hen- ledet Opmærksomheden paa — jvnfr. S. 123—24 i H. Hertel: »Andelsbevægelsen i Danmark«, hvor ogsaa Rundskrivelsen er gengiven i dens Helhed (S. 116—21).