Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
_______________ ____
REDSKABER OG MASKINER
367
Aar: Maaned:
Sted:
Antal Antal Samlet
Konkur- Præmie- Præmie-
renter : rede: beløb:
1839 14. og 18. Okt. Egnen ved Nimtofte og
Meilgaard, Grenaa........ 51 14 175 Rdlr.
1841 29. Sept. Lundegaard, Aalborg...... 15 10 125 —
1843 10. Nvbr. Grønnesøgaard, Frederiksværk 39 13 120 —
Fra 1820 til 1843 lod Selskabet foretage i alt 34 Præmie-
pløjninger paa Sjælland, Lolland-Falster og i Jylland, men ikke
paa Fyn, bl. a. fordi der paa denne 0 var oprettet et Præmie-
pløj nings-S^lskab, der tog Sagen i sin Haand. Det samme blev
efterhaanden Tilfældet med ikke faa Landboforeninger i Landets
forskellige Egne, og liere af disse Foreninger modtog navnlig
i 30’erne og 40’erne Understøttelser fra Selskabet, i Reglen paa
100 Rdlr., til Prøverne — den sidste Præmiepløjning, Selskabet
understøttede, var en af den mellemslesvigske Landboforening
i Aaret 1859 foranstaltet.
Haard og langvarig var den Kamp, Landhusholdningssel-
skabet begyndte 1770 mod den i Aarhundreder benyttede usle
Hjulplov. Endnu 50 Aar efter, at Kampen var indledet, var
man ikke naaet videre, end at det antoges, at knap 1 af 10 Plove
var en Svingplov, og omtrent 80 Aar skulde hengaa, før Kampen
var ført sejrrigt igennem: paa Lolland-Falster, Fyn og de fleste
Egne af Sjælland var Svingploven almindelig i 40’erne, og i
Begyndelsen af 50’erne havde den paa Øerne i det væsentlige
fortrængt Hjulploven, medens i Jylland Kampen mellem Sving-
ploven og forbedrede Former af Hjulploven varede endnu
længere.
Denne Kamp har utvivlsomt haft større Betydning, end
maaske mange nu om Stunder tillægger den. Naar der trods
Selskabets under vekslende Kaar og skiftende Præsidenter aldrig
opgivne Bestræbelser, senere stærkt støttede af lokale For-
eninger, hengik flere Menneskealdre, før en af Landbrugets
betydningsfuldeste tekniske Reformer blev gennemført til
Bunds, hvor lang Tid vilde det saa ikke have taget, hvis disse
Bestræbelser ikke havde fundet Sted eller var standsede paa
Halvvejen? Og medens der i hine Tider kun sjældent frem-
bød sig en Lejlighed for Landmænd til at samles, gav Plov-
24*