Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

Forfatter: H. Hertel

År: 1920

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 426

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 456 Forrige Næste
368 REDSKABER OG MASKINER prøverne en saadan; de overværedes altid af mange Land- brugere, som her lærte at bedømme og bruge en Plov, saa dennes senere Udvikling herhjemme blev præget af en Selvstændighed, der er al Ære værd. Dertil kom, at naar Landmændene ved Præmiepløjningerne drøftede Forbedringer ved deres vigtigste Redskab, blev den naturlige Konsekvens, at de kom ind paa Ønskeligheden af andre Redskabers Forbedring, ligesom man af Skribenter fra Datiden ser fremhævet, at ved Præmiepløj- ningerne blev tillige andre Fremskridt indenfor Landbruget fremdragne. Derfor har ogsaa en af vore ældre Landbrugsfor- fattere kunnet udtale, at Selskabets Kamp mod Hjulploven har haft en omfattende Betydning »for alle Sider af vort Land- brug og for selve Jordbrugerens Udvikling«. Det var oprindelig Landsbysmedene og Hjulmændene, der fortrinsvis forsynede Omegnens Bønder med de nyere Ager- brugsredskaber og Plove, og disse blev derfor lidt forskellige fra Egn til Egn. Navnlig i 30’erne virkede Landhusholdnings- selskabet for Oplæring af Hjulmænd og Smede og forsynede dem med Støbegods til Plovene, det sendte nogle dygtige Smede til forskellige Egne for at lære de lokale Haandværkere at istand- sætte de nye Redskaber og særlig at beslaa Svingplove, det uddelte Sølvbægre og Pengepræmier til mindre Landbrugere, Skolelærere, Smede m. il., der havde virket for Svingplovens Udbredelse, flere landøkonomiske Foreninger fik af Selskabet enten som Gave eller til Laans Redskaber, der kunde tjene som Modeller ved Forfærdigelsen af lignende, og endelig under- støttede det flere driftige Mænd ved Anlæg af Værksteder til Forfærdigelse af gode Agerdyrkningsredskaber. Opmærksomhe- den for disse bredte sig, ogsaa ved Landboforeningernes Virk- somhed, i stedse videre Kredse, og det hele Røre bidrog til, at der rundt om i Provinserne anlagdes Støberier, som bl. a. lavede bedre Muldfjæle, saaledes at disse kunde faa almindelig Udbredelse — Muldfjælen, Plovens vanskeligste Del, var endnu, sine Steder til op i 40’erne, enten tildannet af Træ eller lavet af Smedejærn. Det første Jærnstøberi i Jylland blev anlagt i Horsens 1831, i Femaaret 1832—36 udstedtes der 3 Bevillinger til Anlæg af Jærnstøberier udenfor København, i det følgende