Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
368
REDSKABER OG MASKINER
prøverne en saadan; de overværedes altid af mange Land-
brugere, som her lærte at bedømme og bruge en Plov, saa dennes
senere Udvikling herhjemme blev præget af en Selvstændighed,
der er al Ære værd. Dertil kom, at naar Landmændene ved
Præmiepløjningerne drøftede Forbedringer ved deres vigtigste
Redskab, blev den naturlige Konsekvens, at de kom ind paa
Ønskeligheden af andre Redskabers Forbedring, ligesom man
af Skribenter fra Datiden ser fremhævet, at ved Præmiepløj-
ningerne blev tillige andre Fremskridt indenfor Landbruget
fremdragne. Derfor har ogsaa en af vore ældre Landbrugsfor-
fattere kunnet udtale, at Selskabets Kamp mod Hjulploven
har haft en omfattende Betydning »for alle Sider af vort Land-
brug og for selve Jordbrugerens Udvikling«.
Det var oprindelig Landsbysmedene og Hjulmændene, der
fortrinsvis forsynede Omegnens Bønder med de nyere Ager-
brugsredskaber og Plove, og disse blev derfor lidt forskellige
fra Egn til Egn. Navnlig i 30’erne virkede Landhusholdnings-
selskabet for Oplæring af Hjulmænd og Smede og forsynede
dem med Støbegods til Plovene, det sendte nogle dygtige Smede
til forskellige Egne for at lære de lokale Haandværkere at istand-
sætte de nye Redskaber og særlig at beslaa Svingplove, det
uddelte Sølvbægre og Pengepræmier til mindre Landbrugere,
Skolelærere, Smede m. il., der havde virket for Svingplovens
Udbredelse, flere landøkonomiske Foreninger fik af Selskabet
enten som Gave eller til Laans Redskaber, der kunde tjene
som Modeller ved Forfærdigelsen af lignende, og endelig under-
støttede det flere driftige Mænd ved Anlæg af Værksteder til
Forfærdigelse af gode Agerdyrkningsredskaber. Opmærksomhe-
den for disse bredte sig, ogsaa ved Landboforeningernes Virk-
somhed, i stedse videre Kredse, og det hele Røre bidrog til,
at der rundt om i Provinserne anlagdes Støberier, som bl. a.
lavede bedre Muldfjæle, saaledes at disse kunde faa almindelig
Udbredelse — Muldfjælen, Plovens vanskeligste Del, var endnu,
sine Steder til op i 40’erne, enten tildannet af Træ eller lavet
af Smedejærn. Det første Jærnstøberi i Jylland blev anlagt i
Horsens 1831, i Femaaret 1832—36 udstedtes der 3 Bevillinger
til Anlæg af Jærnstøberier udenfor København, i det følgende