Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
REDSKABER OG MASKINER
369
Femaar 17 og i 1842—46 endog 32. Alle disse Bevillinger blev
vel ikke benyttede, men der blev dog anlagt saa mange Jærn-
støberier, at de fik stor Betydning for Landbruget, thi ikke faa
af de større forfærdigede Agerdyrkningsredskaber.
— Som omtalt S. 248—49 uddelte Selskabet i Aarene 1820
til 28 ikke faa Maskiner og Redskaber enten som Gave eller
til nedsat Pris, og det vedblev hermed i den her omhandlede
Periode. I dennes første Tiaar fordelte det saaledes omtrent
50 Kornrensningsmaskiner, 130 baileyske Plove, 160 forbedrede
amerikanske Plove, 25 Ekstirpatorer, en halv Snes Hyppe-
plove foruden en Del Hørbrydningsmaskiner og forskellige andre
Redskaber. Kornrensningsmaskinerne og Hørbryderne var for-
nemlig bestemte til fælles Afbenyttelse for et Sogns eller en
Bys Beboere og overlodes dem til stærkt nedsat Pris,*) medens
mange af de smaa amerikanske Plove blev skænkede Husmænd
for at lette dem Loddernes Dyrkning med Køer. Ogsaa mange
af Landvæsenslærlingene fik et eller flere Redskaber, for at de
skulde gøre dem bekendte paa deres Hjemegn. Paa Forslag af
Selskabet, men for Rentekamrets Penge, blev der endvidere i
30’erne gennem Selskabet paa de den Gang for kongelig Reg-
ning rundt om i Landet drevne større Gaarde anbragt Rense-
maskiner og Plove, for at Adgangen til at lære disse at kende
kunde lettes for Landbefolkningen.
Intet af de nye Agerdyrkningsredskaber vandt omkring Aar-
hundredes Midte saa stor Udbredelse som den svenske Harve,
af hvilken det første Eksemplar blev indført 1839 af Forpagter
N. E. Hofman (Bang), Hofmansgave. Selskabet begyndte i
40’erne at uddele adskillige af disse Harver samt nogle skotske,
og i 50’erne bortgav det nogle Undergrundsplove, Kraftmaalere
og andre nye Redskaber.
I Midten af det 4. Tiaar aftog stærkt Antallet af Ansøg-
ninger om at komme i Betragtning ved Uddelingen af Red-
skaber, og Selskabet sluttede heraf, baade at disse, navnlig
Svingploven, efterhaanden havde faaet betydelig Udbredelse,
*) Som Eksempel paa, i hvilket Omfang Selskabets Hjælp blev søgt ni. H. t.
Erhvervelsen af Kornrensningsmaskiner, kan nævnes, at i Aaret 1844 blev der
gennem een Mand, Etatsraad Carl Neergaard, ansøgt om 10 saadanne, som over-
lodes Ansøgerne for halv Betaling.