Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

UDDANNELSE AF LANDVÆSENSLÆRLINGE 373 rerne: Pligten til at værne Landet blev paalagt alle Stænder og ikke som hidtil alene Bondestanden. Samtidig bortfaldt Sel- skabets Ret til at udtage »Reserver«. Disses Fritagelse for Værne- pligt var betragtet som et Gode, der fuldt ud opvejede, at Lærlingene ikke fik Løn under Læretiden, men nu maatte de selvfølgelig have Løn, og herom forhandlede Selskabet med Husbonderne; saa godt som alle var villige til at give en saadan, der for 1., 2. og 3. Læreaar fastsattes til henholdsvis 30, 36 og 40 Rdlr. Denne Løn holdt sig uforandret til 1873, da den blev forhøjet til 40, 45 og 50 Rdlr. — Militærfriheden havde været en afgørende Bevæggrund for de unge Bønderkarle til at blive Lærlinge under Selskabet. Vel havde en Del, som ikke var værnepligtige, tjent som Landvæsenslærlinge — til 1849 ialt 55 —, men de var Sønner af afskedigede Officerer, Præster, Landsbyskolelærere og Købstadborgere, medens kun et Par Bøndersønner, som havde trukket Frilod og altsaa var fri for Militærtjenesten, var indtraadt som Lærlinge. Disses Tal gik ned under Treaarskrigen. I de sidste 10 Aar før denne havde gennemsnitlig det aarlige Antal Elever været omtrent 60, i 1850 var det kun 20, men alt Aaret efter var det 50, og nu fandt der en jævn Stigning Sted til 1864, da den anden slesvigske Krig atter medførte en Nedgang. Da Krigen var endt, meldte der sig atter Lærlinge, og ved Udgangen af 1868 tjente 88 under Selskabet. I de første 30 Aar havde det uddannet omtr. 300 Bøndersønner og desuden 50 andre unge Mænd, til 1862 var 480 afgaaet med Lærebrev og til Udgangen af 1868 omtr. 550. Lærlingene hørte hjemme i alle Landsdele, fra Jylland kom der flere end fra Øerne, en halv Snes Stykker kom fra Slesvig og nogle fra Færøerne og Island. I Trediverne begyndte Selskabet at uddele Bøger til Lær- lingene »som en Opmuntring og et Middel til deres Fritimers nyttige Anvendelse«, og da der blev oprettet Landbrugsskoler (jvnfr. nedenfor), understøttede det nu og da nogle af de flin- keste udtjente Lærlinge til et Ophold paa en Skole. Flere Elever, som viste Haandclag for Hjulmandsarbejder, bekostede Sel- skabet oplærte deri, og som alt omtalt forærede det ikke faa