Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
374
UDDANNELSE AF LANDVÆSENSLÆRLINGE
afgaaede Lærlinge, som fik Ejendom, Svingplove og andre gode
Redskaber.
Der er ingen Tvivl om, at en stor Del af Selskabets Lærlinge
har været blandt de første i Arbejdet for Landbrugets Fremme
i Almindelighed, og mange af dem fortsatte efter endt Læretid
deres Uddannelse hos Engvandings- og Dræningsmestre og
senere i Tiden paa Folkehøjskolerne. Det tjener Selskabet til
Ære, at det paa et tidligt Tidspunkt, fra Begyndelsen af Tyverne,
søgte at faa unge Bøndersønner bort fra gammel Slendrian,
ud til andre Egne og nye Skikke og lærte dem at kende bedre
Driftsformer. De blev senere Banebrydere for det gode, som
var oppe i Tiden, og bidrog til at fjærne Bøndernes Mistro til
alt, der ikke havde Alders Hævd.
I Aaret 1849 foretog med Understøttelse fra Selskabet In-
spektør ved Rødding Folkehøjskole, senere Vejkonduktør i Flens-
borg, Edv. Thomsen, en landøkonomisk Studierejse til Skotland,
hvor Landbruget og navnlig Rodfrugtdyrkningen stod betydelig
højere end herhjemme. Atter i Sommeren 1855 rejste Thomsen
med Understøttelse af Statskassen, det Classenske Fideikommis
og Selskabet derover for at søge at aabne unge Mennesker af
Bondestanden Lejlighed til at lære det skotske Agerbrug at
kende ved at arbejde hos Farmere. En fast Forbindelse blev
tilvejebragt, og i en Aarrække blev med Thomsen som Mellem-
mand unge danske Bøndersønner anbragte paa skotske Gaarde.
Over 70 Lærlinge nød godt af denne Uddannelse, de havde et
udmærket Omdømme, nogle af dem boede hos den Forpagter,
hos hvem de arbejdede og fik Kost men ingen Løn, de fleste
lejede sig ind hos en af Gaardens faste Arbejdere og fik da en
lille Løn. Som Regel sendte Selskabet aarlig 2, enkelte Gange
indtil 5, Elever til Skotland og gav hver en direkte Under-
støttelse paa 100 Rdlr.
De anbragtes vistnok alle hos Mr. Goodlelt paa Bolshan.
Da han noget ind i 70’erne paa Grund af Alder ikke længere
ønskede at modtage Elever, sendte Selskabet ham sit første
Sølvbæger som Anerkendelse for hans Tjenester overfor det —