Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

374 UDDANNELSE AF LANDVÆSENSLÆRLINGE afgaaede Lærlinge, som fik Ejendom, Svingplove og andre gode Redskaber. Der er ingen Tvivl om, at en stor Del af Selskabets Lærlinge har været blandt de første i Arbejdet for Landbrugets Fremme i Almindelighed, og mange af dem fortsatte efter endt Læretid deres Uddannelse hos Engvandings- og Dræningsmestre og senere i Tiden paa Folkehøjskolerne. Det tjener Selskabet til Ære, at det paa et tidligt Tidspunkt, fra Begyndelsen af Tyverne, søgte at faa unge Bøndersønner bort fra gammel Slendrian, ud til andre Egne og nye Skikke og lærte dem at kende bedre Driftsformer. De blev senere Banebrydere for det gode, som var oppe i Tiden, og bidrog til at fjærne Bøndernes Mistro til alt, der ikke havde Alders Hævd. I Aaret 1849 foretog med Understøttelse fra Selskabet In- spektør ved Rødding Folkehøjskole, senere Vejkonduktør i Flens- borg, Edv. Thomsen, en landøkonomisk Studierejse til Skotland, hvor Landbruget og navnlig Rodfrugtdyrkningen stod betydelig højere end herhjemme. Atter i Sommeren 1855 rejste Thomsen med Understøttelse af Statskassen, det Classenske Fideikommis og Selskabet derover for at søge at aabne unge Mennesker af Bondestanden Lejlighed til at lære det skotske Agerbrug at kende ved at arbejde hos Farmere. En fast Forbindelse blev tilvejebragt, og i en Aarrække blev med Thomsen som Mellem- mand unge danske Bøndersønner anbragte paa skotske Gaarde. Over 70 Lærlinge nød godt af denne Uddannelse, de havde et udmærket Omdømme, nogle af dem boede hos den Forpagter, hos hvem de arbejdede og fik Kost men ingen Løn, de fleste lejede sig ind hos en af Gaardens faste Arbejdere og fik da en lille Løn. Som Regel sendte Selskabet aarlig 2, enkelte Gange indtil 5, Elever til Skotland og gav hver en direkte Under- støttelse paa 100 Rdlr. De anbragtes vistnok alle hos Mr. Goodlelt paa Bolshan. Da han noget ind i 70’erne paa Grund af Alder ikke længere ønskede at modtage Elever, sendte Selskabet ham sit første Sølvbæger som Anerkendelse for hans Tjenester overfor det —