Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

18 INDLEDNING ansatte i Embedsstillinger, og mange søgte ind i Landet som Haandværkere og i lignende Stillinger, men vore Forfattere og Statsmænd følte sig langt stærkere hendragen til fransk og engelsk Aandsliv end til tysk. Den hjemlige Bevægelse for en Forbedring af Bondestan- dens økonomiske og sociale Kaar havde imidlertid været i fuld Gang, længe før Oplysningstidens Idéer vandt Indgang hci i Landet. Røret herhjemme havde sin Rod i danske Vidcnskabs- mænds og jevne Præsters og Landmænds varme Sind for deres Medborgeres Vel, og denne Medfølelse var hos adskillige opstaaet uden nogen som helst Indflydelse af, hvad der fremkom i Ud- landets Litteratur. I saa Henseende havde Pietismen, hvis Blomstringstid her i Landet faldt under Christian VI, tilvisse sin Betydning. Vel kan man bebrejde den meget, da den ret fik Magt, men i sin Ungdomstid betegnede den utvivlsomt et stort Fremskridt mod den stivnede Rettroenhed, der forgudede For- men og i Hævdelsen af »den rene Lære« saa Maalet for det kirke- lige Liv, men glemte Livets andre Krav. For Pietismen var Dogmetroen ikke nok, ogsaa paa Livsførelsen kom det an, og den stillede sine Krav til den enkelte Kristne, hvis Pligt det var at virke udadtil i human og kristelig Aand. Paavirkede heraf tog mange af vore Præster sig med Varme af Bøndernes Sag, de kendte Bonden, da de levede paa Landet, og deres Vidnesbyrd fik overordentlig Betydning. Det var den bekendte tidligere Præst Erik Pontoppidan, der bevægede den første Greve af Bregentved Adam Gottlob Moltke til alt i Aaret 1755 at faa sat igennem, at Regeringen opfordrede Folk til at ind- sende Afhandlinger om Emner vedrørende Landbruget og andre økonomiske Forhold. Forfatterne fik Censurfrihed, og de bedste Artikler blev offentliggjort i det af Pontoppidan le- dede Tidsskrift »Danmarks og Norges oe^onomiske Magazin«, der udkom i Aarene 1757—64. Det var næsten en Skrivefeber, der kom over de gode Landmænd og Præster. Afhandlinger strømmede ind, og Landbrugsspørgsmål indtog den første Plads. I Tidsskriftet begyndte Angrebene paa Herregaardenes Forrang, paa Hoveriet, Tiendeopkrævningen, Stavnsbaandet o s. v., og i det behandledes saa godt som alle de Spørgsmaal,