Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
INDLEDNING
19
som i Aarhundredets Slutning toges op til Løsning. Samtidig frem-
sattes i Tidsskriftet en Mængde »patriotiske Forslag«, saaledes
om at udvikle Hunileavl, Biavl, Kartoffeldyrkning, Mælkeri-
drift, Plantning af Hegn, om Ukrudtets Bekæmpelse, Heste-
opdræt, den rette Maade at gøde og pløje, Skovenes Bevarelse,
Roedyrkning, Tilvirkning af Ribsvin m. m.
Hvad der bidrog til at sætte Liv i Agitationen for sociale og
tekniske Fremskridt var dels, at flere Godsejere og selve Re-
geringen med godt Resultat var begyndte at forbedre Bøndernes
sociale Vilkaar paa deres Godser, dels de Fremskridt i Land-
bruget, som nu fandt Sted paa Herregaardene. Mange af disse
indførte det holstenske Kobbelbrug, Dyrkningen af Hvede,
der hidtil kun havde været kendt paa Øerne Syd for Sjælland,
blev almindeligere, men endnu større Betydning fik det, at man
nu begyndte at dyrke Kløver og Foderurter.
I disse Aar, Aarene omkring Aarhundredets Midte, voksede
Overbevisningen om Reformers Nødvendighed sin stille, sikre
Vækst, og snart støttet snart modarbejdet af Regeringen bredte
den sig i stedse større Kredse af Befolkningen. Da senere Til-
skyndelserne udefra naaede vort Land, var Jordbunden beredt,
og der kom en ny og stærk Fart i Reformbevægelsen. Den rejste
sig nu med en vældig Styrke, den delte Nationen i to Lejre,
kaldte Folkets bedste Mænd frem til Deltagelse i Striden og af-
fødte en Kamplitteratur, hvis Mage i Omfang, Voldsomhed og
Bitterhed, men ogsaa i Dygtighed, Landet ikke tilforn havde set.
Er der for Nutiden ingen Tvivl om, hvem der havde Ret,
Vennerne eller Modstanderne af Reformerne, maa det dog ikke
glemmes, at mange af de sidste ikke blot var dygtige og fædre-
landssindede Mænd, men ogsaa virkelige Bondevenner, som
søgte at holde deres Bønder oppe og gærne vilde være med til
Agerbrugets Ophjælpning ved Undervisningens og Fattigvæse-
nets Omordning, Afskaffelse af Tiendens Ydelse i Kærven, for-
bedrede Omsætningsforhold og Skatternes Nedsættelse. Men
hvad Reformvennerne ellers fordrede: Stavnsbaandets Løsning,
Hoveriets Begrænsning, Fæsteforholdets Omordning o. s. v.,
betragtede de som en Plyndring af de Rettigheder, som de havde
betalt ved Købet af deres Ejendomme. Der var i Virkeligheden
2*