Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

Forfatter: H. Hertel

År: 1920

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 426

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 456 Forrige Næste
INDLEDNING 19 som i Aarhundredets Slutning toges op til Løsning. Samtidig frem- sattes i Tidsskriftet en Mængde »patriotiske Forslag«, saaledes om at udvikle Hunileavl, Biavl, Kartoffeldyrkning, Mælkeri- drift, Plantning af Hegn, om Ukrudtets Bekæmpelse, Heste- opdræt, den rette Maade at gøde og pløje, Skovenes Bevarelse, Roedyrkning, Tilvirkning af Ribsvin m. m. Hvad der bidrog til at sætte Liv i Agitationen for sociale og tekniske Fremskridt var dels, at flere Godsejere og selve Re- geringen med godt Resultat var begyndte at forbedre Bøndernes sociale Vilkaar paa deres Godser, dels de Fremskridt i Land- bruget, som nu fandt Sted paa Herregaardene. Mange af disse indførte det holstenske Kobbelbrug, Dyrkningen af Hvede, der hidtil kun havde været kendt paa Øerne Syd for Sjælland, blev almindeligere, men endnu større Betydning fik det, at man nu begyndte at dyrke Kløver og Foderurter. I disse Aar, Aarene omkring Aarhundredets Midte, voksede Overbevisningen om Reformers Nødvendighed sin stille, sikre Vækst, og snart støttet snart modarbejdet af Regeringen bredte den sig i stedse større Kredse af Befolkningen. Da senere Til- skyndelserne udefra naaede vort Land, var Jordbunden beredt, og der kom en ny og stærk Fart i Reformbevægelsen. Den rejste sig nu med en vældig Styrke, den delte Nationen i to Lejre, kaldte Folkets bedste Mænd frem til Deltagelse i Striden og af- fødte en Kamplitteratur, hvis Mage i Omfang, Voldsomhed og Bitterhed, men ogsaa i Dygtighed, Landet ikke tilforn havde set. Er der for Nutiden ingen Tvivl om, hvem der havde Ret, Vennerne eller Modstanderne af Reformerne, maa det dog ikke glemmes, at mange af de sidste ikke blot var dygtige og fædre- landssindede Mænd, men ogsaa virkelige Bondevenner, som søgte at holde deres Bønder oppe og gærne vilde være med til Agerbrugets Ophjælpning ved Undervisningens og Fattigvæse- nets Omordning, Afskaffelse af Tiendens Ydelse i Kærven, for- bedrede Omsætningsforhold og Skatternes Nedsættelse. Men hvad Reformvennerne ellers fordrede: Stavnsbaandets Løsning, Hoveriets Begrænsning, Fæsteforholdets Omordning o. s. v., betragtede de som en Plyndring af de Rettigheder, som de havde betalt ved Købet af deres Ejendomme. Der var i Virkeligheden 2*