Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

20 INDLEDNING ogsaa en Mængde tvivlsomme Spørgsmaal om Rettigheder og Pligter, og ofte kunde de Fordringer, der opstilledes af fanatiske Frihedsvenner, antage Udseende af et krast Brud paa nedarvet Retsopfattelse. For Godsejerne meldte der sig tillige Spørgsmaal om nye Driftsmaader, hvis Indførelse saavel som en Forbedring af det forsømte Agerbrug paa Fæstegaardene stillede store Krav til deres ofte ikke meget rigelige Pengepung. Den nyere historiske Forskning har kastet et forsonende Skær over mange af Reformmodstanderne. Der var vigtige og vanskelige Spørgs- maal at belyse og klare, og det gjaldt om at gaa frem med Maadehold og Besindighed. Ogsaa i Danmark var der Tanker fremme om at faa oprettet private Selskaber til Næringslivets Fremme. I Aaret 1751 frem- satte Mineralinspektør Andreas Birch saaledes Forslag om Oprettelsen af et saadant Selskab (jvnfr. nedenfor), men først 1769 fik vi med Landhusholdningsselskabets Stiftelse vort centrale Landbrugsselskab. Før Landhusholdningsselskabet blev oprettet, havde der imidlertid i en af Monarkiets Landsdele, Slesvig, i nogle Aar bestaaet en Mellemting af et Selskab og et Akademi, om man vil en Art Landbrugsskole, nemlig det i Aaret 1762 stiftede »Königlich-Dänische Acker-Aca- demie«. Oprettelsen af dette skyldtes Philip Ernst Lüders, Hofpræst paa Glückborg og bekendt Landøkonom, der indlagde sig store Fortjenester af Landvæsenet i Sundeved. Han virkede for Ud- skiftning, Indhegning, Høravl og Indførelse af Kartofler.*) Det fremgaar af en af Lüders 1761 afgiven »Allerunderdanigst Beret- ning til Deres Kongl. Majestæt til Dannemark og Norge etc., hvorudi indeholdes en fortsat Efterretning om Ager-Academiets Opbyggelse og Tilvext«, at der allerede før 1762 har eksisteret et »Ager-Akademi i Hertugdømmet Slesvig«, hvis »adspredte Lemmer af alle Slags Rang og Stand har ikkun en eneste Lov, hvorefter de retter sig. Indholdet af samme lyder saaledes: Enhver skal paa sit Sted, han maae leve hvor og hvorledes han vil, efter al Muelighed søge at befordre sit og Landets Beste, •) I sit Skrift »Kartoflens Krønike» (Kbhvn. 1913) skriver Hans Kyrre, at Lü- ders er bekendt som »Kartoflens første Dyrker i Danmark« og 1756 udgav den første Bog om Kartoffelavl herhjemme.