Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

LANDBRUGSSKOLER Da Landbrugslæren ved Albrecht Thaer (d. 1828) og andre dygtige Mænds Forskninger var bleven bedre underbygget og Tidens Arbejdsmaader mere afklarede, fødtes Ønsket om at faa gennemført en skolemæssig Landbrugsundervisning. Selv aab- nede Thaer 1806 paa Møglin i Mark Brandenburg sin Lære- anstalt for Agerdyrkning, den første i sin Slags, Frankrig fik sin første Landbrugsskole vistnok 1818 (i Roville senere i Grig- non), Norge 1825 (Semb), Sverige 1834 (Degeberg), medens Englands ældste Landbrugsskoler ikke synes at være oprettede før i 40’erne. Danmark havde tidlig forsøgt at faa en skolemæssig Landbrugsundervisning iværksat (jvnfr. S. 275—76), men først var Tiden ikke moden, senere lagde den almindelige Udmattelse efter Krigen med England Sten i Vejen, og der skulde hengaa et halvhundrede Aar efter Stavnsbaandets Løsning, før vi kom med. Stor og vanskelig var den Opgave, vore Landbrugsskoler blev stillede over for. De skulde under strænge økonomiske Kaar oplære Landbrugets Ungdom i de nye Driftssystemer, i Krea- turernes bedre Fodring, Røgt og Pleje, i Brugen af de nye arbejdsbesparende Redskaber, i Jordens bedre Behandling, Af- vanding og Vanding m. v., kort sagt i en væsentlig nye Land- brugspraksis, der skulde underbygges med 1 idens teoretiske Synsmaader. Efter Eksemplet fra Møglin og som Udlandets Landbrugsskoler forenede derfor ogsaa vore Skoler Teori med Praksis. Den Ungdom, de skulde paavirke, mødte med faa og : maa Forkundskaber, og ofte skortede det paa dygtige Lærer- kræfter. »Aller Anfang ist schwer«, og her var den det i høj Grad. Landhusholdningsselskabets Bestræbelser for at hjælpe Skolerne