Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
LANDBRUGSSKOLER
Da Landbrugslæren ved Albrecht Thaer (d. 1828) og andre
dygtige Mænds Forskninger var bleven bedre underbygget
og Tidens Arbejdsmaader mere afklarede, fødtes Ønsket om at faa
gennemført en skolemæssig Landbrugsundervisning. Selv aab-
nede Thaer 1806 paa Møglin i Mark Brandenburg sin Lære-
anstalt for Agerdyrkning, den første i sin Slags, Frankrig fik
sin første Landbrugsskole vistnok 1818 (i Roville senere i Grig-
non), Norge 1825 (Semb), Sverige 1834 (Degeberg), medens
Englands ældste Landbrugsskoler ikke synes at være oprettede
før i 40’erne. Danmark havde tidlig forsøgt at faa en skolemæssig
Landbrugsundervisning iværksat (jvnfr. S. 275—76), men først
var Tiden ikke moden, senere lagde den almindelige Udmattelse
efter Krigen med England Sten i Vejen, og der skulde hengaa
et halvhundrede Aar efter Stavnsbaandets Løsning, før vi kom
med.
Stor og vanskelig var den Opgave, vore Landbrugsskoler
blev stillede over for. De skulde under strænge økonomiske Kaar
oplære Landbrugets Ungdom i de nye Driftssystemer, i Krea-
turernes bedre Fodring, Røgt og Pleje, i Brugen af de nye
arbejdsbesparende Redskaber, i Jordens bedre Behandling, Af-
vanding og Vanding m. v., kort sagt i en væsentlig nye Land-
brugspraksis, der skulde underbygges med 1 idens teoretiske
Synsmaader. Efter Eksemplet fra Møglin og som Udlandets
Landbrugsskoler forenede derfor ogsaa vore Skoler Teori med
Praksis. Den Ungdom, de skulde paavirke, mødte med faa og
: maa Forkundskaber, og ofte skortede det paa dygtige Lærer-
kræfter. »Aller Anfang ist schwer«, og her var den det i høj Grad.
Landhusholdningsselskabets Bestræbelser for at hjælpe Skolerne