Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

388 LANDBRUGSSKOLER Før Agerdyrkningskommissionerne var færdige med Over- vejelserne, bragte imidlertid en ung Mand Sagen fra Overvejel- sernes Omraade til Handlingens. Niels Bygom Chr. Krarup i de vanskelige Begynderaar faldt derfor godt i Traa.d med dets ovenfor omtalte Arbejde til Fremme af Oplysning. Selskabet havde med Interesse fulgt Oprettelsen af de uden- landske Landbrugsskoler og understøttet flere unge Landøko- nomer til et Studieophold ved enkelte af dem. Da Degeberg i Vestergøtland var aabnet, sendte det i Foraaret 1835 Sekretær Hald og Landvæsenskommissær G. Michelsen dertil, og Aaret efter understøttede det Forpagter cand. phil. N. B. Krarup til et Besøg paa den norske Skole Semb og paa Degeberg. De 2 første afgav om deres Rejse en Beretning, der i August Maaned 1835 sendtes de 2 Agerdyrkningskommissioner ledsagede af en af Collin affattet Skrivelse, i hvilken det bl. a. hed: Om man end ikke ofte hørte det Ønske fremsættes, at der her i Danmark maatte findes en Lære-Anstalt, hvori unge Mennesker kunde faae theoretisk og praktisk Underviisning i Landbruget, saa maatte dog Sagens egen Natur tilsige og Erfaring fra andre Lande godtgjøre, at en saadan, hensigtsmæssigen anlagt og hel- digen udført, Indretning vilde betydeligen gavne den Borgerklasse, som er den talrigste i Landet, og dermed bidrage til at forøge og forbedre de Frembringelser, der ere Danmarks vigtigste. Opgaven er med Fleres forenede Kræfter og en fast Villie ikke saa vanskelig at løse, som man af et Par mislykkede kostbare Forsøg kunde Jedes til at antage. Skulde end Landhuusholdnings- selskabet ikke kunne optræde som Stifter og Leder for en saadan Foranstaltning, saa er dog intet privat Institut, hvorfra Initia- tivet snarere burde udgaae, og som det ligger nærmere at bringe Sagen paa Bane, end vort Samfund. Den Omstændighed, at Land- huusholdningsselskabet først nu har det Held, at mange erfarne og tænksomme Landmænd ere virksomme Medlemmer i dets Ager- dyrknings-Commissioner, turde maaske bebude, at Øjeblikket hørte til de gunstigste. Jeg tager mig derfor den Frihed at forelægge de ærede Com- missioner dette Anliggende til Prøvelse med Anmodning om, at De ville meddele Selskabet de Raad og Vink og Ytringer, som De med den første Anskuelse maatte finde Dem foranledigede ti1. Thi at Sagen vil kræve gjentagen Drøftelse, er overflødigt at bemærke.